Rockerfesten for Bandidos, som blev afholdt lørdag på Østerstræde 4 i Holbæk, forløb roligt.
Sådan lyder det fra Midt- og Vestsjællands Politi, der ikke fik behov for at skrive en eneste sag i løbet af aftenen.
Mellem 100 og 150 rockere fra flere europæiske lande var inviteret til festen, hvor 10 betjente var mødt op for at opretholde orden blandt gæsterne.
- Vi registrerede nøjagtig 150 gæster, heraf 23 fra udlandet - Sverige og Tyskland. Alt forløb roligt, og allerede ved 19-tiden begyndte de første motorcykler at køre igen. Og klokken 1.30 var der fuldstændig lukket ned, fortæller politikommissær John Jensen, der er leder af specialpatruljen i Holbæk, til Sjællandske.