To personer anholdt efter ladegreb på pistol

Natten til fredag fik politiet en anmeldelse om personer, som tog ladegreb på en pistol på Holbækvej. To personer er nu anholdt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Natten til fredag fik politiet en anmeldelse om, at der stod to mænd og en kvinde med en pistol på Holbækvej. 

De tog ladegreb på pistolen, og kørte fra stedet i en bil. På Skovvejen fik politiet kontakt med bilen, og ved Regstrup blev bilen standset. 

I bilen sad en 21-årig mand fra Frederikssund og en 20-årig kvinde fra Jægerspris. 

Politiet fandt en signalpistol, euro, mange cigaretter og en stor mængde lightere. De blev begge anholdt klokken 01.20. 

De sidder stadig anholdt og politiets efterforskere arbejder videre med sagen. Politiets jurister skal nu vurdere, om der er grundlag for fremstilling i grundlovsforhør.


Nyhedsoverblik