Person i kritisk tilstand – bilist kollideret med cyklist

Politi og redningspersonel er søndag formiddag rykket ud til et færdselsuheld i det centrale Holbæk. En person i kritisk tilstand men ej i livsfare.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Søndag formiddag er en bil kollideret med en cyklist i krydset mellem Jernbaneplads og Valdemar Sejrsvej i det centrale Holbæk. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi søndag i et tweet.

Her modtog man meldingen klokken 10.20.

- Vedkommende har fået hovedtraume og er i kritisk tilstand. Det er en ældre herre, forklarer vagtchef Thomas Hartmann fra Midt- og Vestsjællands Politi.

De nærmere omstændigheder ved færdselsuheldet har politiet på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at gå ind i.

Læs også
Mand omkommet efter påkørsel i fodgængerfelt
Læs også
Mand omkommet efter påkørsel i fodgængerfelt

Redningsarbejdet på stedet har medført, at strækningen er midlertidigt afspærret, og samtidig opfordres øvrige trafikanter til at give plads og søge andre veje.

I en overgang var der melding om, at en akutlægehelikopter ville blive tilkaldt – men dette er efterfølgende blevet ændret, således at den tilskadekomne er kørt til sygehuset i ambulance til Holbæk Sygehus, oplyser vagtchefen.

Klokken 11.39 oplyser Midt- og Vestsjællands politi, at personen er uden for livsfare og vedkommendes tilstand er stabil.

- Vi er fortsat på stedet indtil vores undersøgelse er afsluttet. Det forventes, at krydset åbnes inden for 10 minutter, lyder meldingen.


Nyhedsoverblik