Pædagog kyssede med små piger

En 60-årig pædagog nægter sig skyldig i blufærdighedskrænkelser mod 16 børn. Dog erkender han at have kysset 3 piger på munden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En tidligere pædagog i Børnehuset Eventyrlunden i Holbæk var i dag tiltalt i retten i Holbæk. I alt var han tiltalt for at have krænket 16 børn mellem 3 og 7 år.

Der er afsat 10 retsdage til sagen og indkaldt 47 vidner.

- Det er en kompleks sag, fordi der er omkring 50 vidner. Det er også derfor, der er afsat 10 retsdage, siger Peter Rostgaard Ahleson, der er anklager i sagen.

Anklage: Tog børn i skridtet

I de fleste af forholdene er den 60-årige tiltalt for at have berørt piger i skridtet eller på balderne og for at kysse nogle af dem på munden. I et af forholdene er han tiltalt for at have blottet sit lem for en dreng.

Manden nægtede sig dog skyldig i alle forholdene. Dog erkendte han, at han, at han havde kysset 3 af pigerne på munden. I 2 tilfælde havde en pige stukket sin tunge ind i hans mund. Den tiltalte forklarede, at han derefter havde fortalt pigen, at han ikke ville have, at hun stak tungen ind i hans mund.

Tidligere tiltalt

Den 60-årige har tidligere været tiltalt for seksuelle overgreb på mindreårige. Den gang blev han frifundet. Hvis dommeren finder ham skyldig i denne sag, risikerer han flere års fængsel.

- Der er rest tiltale i alle forhold for blufærdighedskrænkelse, og det er en strafferamme på 4 år, siger Peter Rostgaard Ahleson.

Der falder dom i sagen i midten af januar næste år.


Nyhedsoverblik