Overfaldet af fem mænd på jernbaneplads – nu er to fængslet

To unge mænd er varetægtsfængslet efter et voldsomt overfald i Holbæk. Tre er endnu på fri fod.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To unge månd på blot 17 og 20 år er fredag blevet varetægtsfængslet ved Retten i Holbæk. Ifølge politiet har de to mænd fra henholdsvis Skælskør og Store Merløse deltaget i et voldsomt overfald, som skete lørdag eftermiddag den 24. oktober ved Holbæk station.

Her blev en kun 19-årig mand fra Kalundborg overfaldet og tildelt flere slag og spark ved et cykelskur af intet mindre end fem unge mænd, oplyser politiet. 

Det var angiveligt en konflikt omkring en lille kniv, som manden angiveligt havde på sig, der startede afstraffelsen. Den endte først, da de fem mænd havde fået fat i kniven. Den blev senere fundet i området. 

Genkendt af politiet

Straks efter overfaldet blev episoden anmeldt til politiet. De har siden været i gang med at efterforske sagen og har blandt andet indhentet billeder fra videovervågning af området. Ved gennemsyn af overvågningen var politiet i stand til at genkende to af de i alt fem mænd. Det kunne de, fordi politiet i forvejen kender dem fra andre kriminalsager.

Overfald Holbæk
Læs også
Mand overfaldet af fem andre på jernbaneplads – politi søger vidner 
Overfald Holbæk
Læs også
Mand overfaldet af fem andre på jernbaneplads – politi søger vidner 

De to mænd blev ved Retten i Holbæk indtil videre varetægtsfængslet frem til 24. november, så de ikke kan påvirke efterforskningen af sagen. Grundlovsforhøret skete bag lukkede døre, og der er nedlagt navneforbud i sagen. De to sigtede tog begge forbehold for kæring af fængslingskendelsen.

Det 19-årige offer blev senere sigtet for brud på knivloven, men politiet forsøger fortsat at opklare de nærmere omstændigheder ved overfaldet. Derfor vil de også meget gerne i kontakt med de tre andre mistænkte eller andre borgere, der har set, hvad der skete på pladsen. Hvis du ved noget, kan du kontakte politiet på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik