¨

Orø lokker med ø-cykler

Foto: Holbæk Erhvervsforum

Et nyt tiltag til fordel for turismen rammer Orø, hvor 37 cykler skal rulle ud på øens landeveje.

Hele 37 nye kvalitetscykler står klar til at rulle ud på Orøs landeveje efter, at det lokale erhvervs- og foreningsliv er gået sammen om slå et fælles slag for turismen på den lille ø i hjertet af Isefjorden.

Det oplyser Holbæk Erhvervsforum i en pressemeddelelse.

Det er øens turistkontor og borgerservice, OrøKontor, der har taget initiativ til projektet og tegnet sponsorater med øens erhvervs- og foreningsliv.

- Vi ønsker, at alle får den bedst mulige oplevelse, når de besøger vores ø; siger Hanne Ringius, bestyrelsesmedlem på OrøKontor, og tilføjer:

- Og gode driftssikre kvalitetscykler er et godt skridt i den retning, når øen skal opleves på jernhesten. Hvis vi med de nye cykler kan lokke endnu flere til at stille bilen på fastlandet, gør vi samtidig noget for miljøet, .

Mobile reklamesøjler

Ud over at bidrage aktivt til at lokke flere turister til øen og dermed skabe mulighed for større turismeomsætning, får de deltagende sponsorer også mulighed for at få trykt reklamestreamers på cyklerne.

Dermed bliver cyklerne også en slags mobile reklamesøjler, som giver sponsorerne øget synlig med forhåbentlig flere kunder i butikken til følge.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App