Oprør på Orø

På Orø er de så utilfredse med Holbæk kommune, at de er parate til at bryde loven. Stridens kerne er de mange, der bor til leje hele året i øens sommerhuse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kasper Kallerup har boet til leje i sommerhuset sammen med sin kæreste i halvandet år, men nu siger kommunen stop.

Alle danske kommuner er af natur- og miljøstyrelsen blevet bedt om at stramme så sommerhuse ikke bruges som ulovlig helårs beboelse.

Beboerforeningen på Orø har i dag indrykket en annonce i lokalavisen Nordvestnyt, der kommer alle berørte på Orø til undsætning. De opfordrer alle sommerhuslejere, der har fået brev fra kommunen til at henvende sig og få en falsk dækadresse.

- Vi gør det fordi vi mener det er helt urimeligt, at vores ø skal affolkes på den her måde, og så er det en protest og en demonstration, som vi håber vil føre til at politikerne ændrer loven.Der er allerede tre familier, som har valgt at flytte fra øen som følge af kommunens brev. Frygten er, at den nye stramme håndhævelse af reglerne vil gøre det umuligt for børnefamilier at etablere sig på øen, og at skolen derfor må lukke.Venstremanden Flemming Damgaard Larsen, der er medlem af Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer, vil nu gå videre med sagen til miljøminister Ida Auken.

Det oplyser P4 Sjælland.


Nyhedsoverblik