Op mod 4000 kvadratmeter nedlagt fabrik i brand i Tølløse

Cirka 60 brandmænd og 25 slukningskøretøjer arbejdede tidligt søndag morgen på at få branden under kontrol.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et nedlagt fabrikskompleks på mellem 3000 og 4000 kvadratmeter stod i nat og i morges i flammer på Tølløsevej inde midt i Tølløse på Vestsjælland.

Det oplyser beredskabschef ved Vestsjællands Brandvæsen, Lasse Hansen.

- Der brændte i den gamle saftfabrik eller mostfabrik i Tølløse. Vi har en brandstation cirka 200 meter derfra, og da de ankommer er en af bygningerne helt overtændt, siger han til TV ØST.

Birkelunden
Læs også
Efter brand i børnehave: - Det er grove løjer og helt uforståeligt
Birkelunden
Læs også
Efter brand i børnehave: - Det er grove løjer og helt uforståeligt

- Det gør, at vi har været udfordrede med at styre branden, som spredte sig til andre bygninger. Det er nogle ret store bygningskomplekser derude.

Artiklen fortsætter under billedet...

 
  Foto: Michael Johannessen

60 mand indkaldt

For at få den store brand under kontrol, måtte Vestsjællands Brandvæsen tilkalde folk fra stationerne i Tølløse, Holbæk, Mørkøv, Asnæs, Kirke Hyllinge, Hvalsø og Sorø. Derudover har de også fået assistsance fra Østsjællands Beredskab. I alt har der været 60 brandmænd og 25 slukningskøretøjer i gang.

- Brandmændene har gjort en kæmpe indsats med at slukke branden, og det er lykkedes nu. Men der foreligger et større efterslukningsarbejde, siger Lasse Hansen.

quote Vi vurderede ikke, at røgen var specielt farlig. Selvfølgelig kunne den genere de nærmeste beboere, men vi vurderede, at der ikke var behov for at evakuere

Lasse Hansen, beredskabschef, Vestsjællands Brandvæsen

Den gamle saftfabrik ligger lige midt i Tølløse by, og området er helt op mod 10.000 kvadratmeter stort, vurderer beredskabschefen. Fabrikken er dog ikke i brug i øjeblikket.

- Jeg kan faktisk se, at der hænger et til salg-skilt ude på lågen. Så den er nedlagt. Men vi har reddet cirka halvdelen, siger Lasse Hansen.

Ingen grund til at evakuere

Selvom fabrikken ligger midt i byen, har ingen personer været i fare, og beredskabet har heller ikke evakueret naboerne i de nærliggende boligområder.

- Vi vurderede ikke, at røgen var specielt farlig. Selvfølgelig kunne den genere de nærmeste beboere, men vi vurderede, at der ikke var behov for at evakuere, siger Lasse Hansen.

Brand Slagelse
Læs også
Politi: Brand i daginstitution muligvis påsat
Brand Slagelse
Læs også
Politi: Brand i daginstitution muligvis påsat

Beredskabschefen skyder på, at efterslukningsarbejdet vil tage det meste af søndagen.

- Vi drosler selvfølgelig indsatsen ned efterhånden, men der ligger mange timers efterslukningsarbejde dorude. Jeg tror ikke, vi forlader stedet helt før i aften eller i morgen, siger han.

Jeg vil skyde på, at vi er til stede det meste af dagen i dag. Vi drosler indsatsen ned efterhånden, men der ligger mange timers efterslukningsarbejde. Jeg tror ikke, at vi forlader stedet før i aften eller i morgen.


Nyhedsoverblik