Obduktion viser: Kvinde på Orø død af naturlige årsager

Der ligger ingen forbrydelse bag dødsfald på Orø. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den kvinde, der lørdag den 25. juli blev fundet død på Orø, er død af naturlige årsager.

quote Retsmedicinerne vurderer, at kvinden kan have ligget død på stedet i op til flere uger

Midt- og Vestsjællands Politi

Obduktionen viser, at kvinden er død efter akut opstået sygdom, og der er ingen tegn på, at kvinden har været udsat for en forbrydelse. 

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Orø
Læs også
Død kvinde fundet på Orø - politiet udelukker ikke en forbrydelse
Orø
Læs også
Død kvinde fundet på Orø - politiet udelukker ikke en forbrydelse

Det har endnu ikke været muligt for politiet med sikkerhed at bekræfte identiteten på den afdøde kvinde, men politiet formoder, at det drejer sig om adressens 69-årige kvindelige beboer.

- Vi har en meget stærk formodning om, at det er hende, men vi er stadig i gang med nogle undersøgelser i den sammenhæng, siger vicepolitiinspektør Bjørke Kierkegaard.

Retsmedicinerne vurderer, at kvinden kan have ligget død på stedet i op til flere uger. 

Holdt sig meget for sig selv 

Politiet undersøgte i første omgang kvindens bopæl, fordi flere naboer havde henvendt sig til politiet og var bekymrede for hende. 

- Vi får en anmeldelse om, at nogle naboer ikke har set hende igennem en længere periode. Græsset derovre gror, og der står noget affald udenfor, der ikke er fjernet og sådan nogle forskellige ting. Så de er bekymrede for, at hun ligger derinde, siger Bjørke Kierkegaard.

Ifølge politiet er det dog ikke første gang, at naboerne har udtrykt bekymring, men hun er altid dukket op igen. 

- Hun er sådan én, der lever meget for sig selv, siger Bjørke Kierkegaard. 

Undersøgte dødsfaldet som mistænkeligt

Det blev indledningsvist meldt ud, at politiet undersøgte dødsfaldet som mistænkeligt, da politiet blandt andet fandt, at en dør var blevet sparket ind på adressen, og at en rude var knust.  

quote Begge drenge er nu sigtet og afhørt til indbruddet

Midt- og Vestsjællands Politi

Politiets efterforskning har dog siden vist, at ødelæggelserne stammede fra et indbrud begået af to lokale drenge på 14 og 16 år. 

- De er kommet med nogle forklaringer, som i detaljer beskriver, hvordan de er kommet ind, og hvordan deres færd har været på stedet, og det passer fuldstændig med vores undersøgelser. Men de har ikke set hende derinde, siger Bjørke Kierkegaard. 

Ud fra drengenes beskrivelse og tidspunkt for indbruddet kan politiet med sikkerhed bekræfte, at kvinden har ligget død på det tidspunkt, de har befundet sig på hendes bopæl.

- Det er med sikkerhed fundet sted, efter hun er død. Præcis hvornår kan jeg ikke sige, men hun har været død en rum tid, da de begår det her indbrud.

Drengene kom kun derfra med nogle pantflasker, og de har ikke opholdt sig ret længe i huset. 

- Der har ikke været meget andet end pantflasker derinde. Det er ikke et hjem, der ligefrem bugner med ting og sager, der er værd at stjæle, siger vicepolitiinspektøren. 

Orø
Læs også
Politi: Død kvinde har formentlig ikke været udsat for en forbrydelse
Orø
Læs også
Politi: Død kvinde har formentlig ikke været udsat for en forbrydelse

De sociale myndigheder i Holbæk er underrettet i forbindelse med drengenes forbrydelse.

Da den 14-årige er under den kriminelle lavalder, kan han ikke straffes, men den 16-årige vil senere høre nærmere fra politiet, når straffesagen skal afgøres.


Nyhedsoverblik