Nynazister lokker unge ind i ekstreme miljøer med humor og gaming

I retssag om 16-årig, der lod sig hverve til nynazistisk gruppe, forklarer ekspertvidner, at det er helt unge, der via gaming kommer ind i de ekstreme miljøer

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

- Når man kommer med ind i en lukket gruppe, er radikaliseringsprocessen gået i gang.

Sådan siger et ekspertvidne fra Europol, som anklager Rune Rydik har indkaldt til Retten i Holbæk torsdag for at forklare om rekruttering i lukkede, ekstreme miljøer på nettet.

En 16-årig dreng fra Vestsjælland er tiltalt for at lade sig hverve til den nynazistiske gruppe Feuerkrieg Division, ligesom han er tiltalt for at have forsøgt at drage en kammerat med ind i det nynazistiske fællesskab.

Fandt dødningehovedmasker på drengeværelse

Den 7. april 2022 blev drengen anholdt og varetægtsfængslet. 

Under en ransagning af hans værelse fandt politiet i to ammunitionskasser et naziflag, tre dødningehovedmasker, naziarmbind, camouflagetøj, reb og et eksemplar af Adolf Hitlers bog Mein Kampf, ligesom et stort flag fra Feuerkrieg Division hang på den ene væg i drengens værelse.

Drengen er desuden tiltalt for at have delt bombemanualer, våbenmanualer og propagandamateriale fra militante ekstremistiske grupper i grupper på internettet, ligesom han er tiltalt for besiddelse af en kniv med en 16 cm lang klinge.

Radikalisering på nettet
Læs også
Hvem er den mystiske nazigruppe Feuerkrieg Division?
Radikalisering på nettet
Læs også
Hvem er den mystiske nazigruppe Feuerkrieg Division?

Drengen har selv fortalt, at han gik i folkeskole og til sport i sin fritid, men at han i forbindelse med nedlukningen af landet grundet covid-19 var begyndt at bruge en del tid på at spille computerspil. Her spillede han Roblox, Call of Duty og CS:GO og kommunikerede med de øvrige spillere på kommunikationsplatformen Discord.

Ifølge ekspertvidnet fra Europol er det præcis igennem gaming, at unge mennesker kommer ind i højreekstremistiske miljøer. Først kommunikerer man i de åbne miljøer. Her plukker man ifølge vidnet nogle mennesker, som kan være interessante for organisationen, og som man tror, er ligesindede.

Nynazistisk gruppe blev oprettet af 13-årig

For eksempel sender man dem såkaldte memes, der er billeder med tekst, der er ekstremt racistiske, eller man sender billeder af hitlerjugend eller forherliger terrorister, man ser op til. 

Det er også muligt at komme ind i rum i spil som Minecraft, hvor man kan spille nazispil. Det er en del af radikaliseringen. Lige så langsomt bliver den unge ført ind i mere og mere lukkede rum, hvor radikaliseringen bliver tiltagende.

Læs også
Tiltalt teenagers dagbog: - Jeg er en af Hitlers soldater
Læs også
Tiltalt teenagers dagbog: - Jeg er en af Hitlers soldater

Også en ekspert fra Center for Terroranalyse vidner i Retten i Holbæk torsdag. Han forklarer, at Feuerkrieg Division, som den dengang 15-årige vestsjællandske dreng blev medlem af i december 2021 blev oprettet i 2018.

Det var en 13-årig estisk dreng, der kaldte sig Commander, der stod bag gruppen, der bredte sig til mellem 30 og 80 medlemmer i 12 lande. Interessen for gruppen er opstået på internettet og de fleste medlemmer er mellem 15 og 25 år.

Vil opnå hvidt overherredømme med terror

I 2020 blev Feuerkrieg Division føjet til den britiske terrorliste, fortæller vidnet.

Ifølge de to vidner er formålet med de højreekstremistiske grupper som Feuerkrieg Division at opnå et hvidt overherredømme i verden. Gruppens tanker og ideologi udspringer af fænomenet Siege, der er et grundskrift skrevet af nynazisten James Mason.

I modsætning til nazismen, som vi kender fra Adolf Hitler, hvor planen var at overbevise befolkningen til en ideologi, går man i Siege anderledes håndfast til værks. Her har man opgivet at overtage samfundet på fredelig vis, og ønsker derfor med vold og terrorhandlinger at omstyrte samfundet. 

1494915188_kundby_1.jpg
Læs også
Kundby-pigen er ked af teaterstykke - blander fakta og fiktion
1494915188_kundby_1.jpg
Læs også
Kundby-pigen er ked af teaterstykke - blander fakta og fiktion

Tanken er, at ligesindede deler viden om angreb, sprængstoffer og våben på internettet, og så opfordres det enkelte individ til selv at tage ud og foretage terrorhandlinger.

I sin ansøgning til gruppen har den tiltalte dreng skrevet, at han har fået våbentræning, og at han har kendskab til sprængstoffer. 

Har hævet trusselsniveau

- Man mener, at det haster. At der i Vesten kommer flere og flere indvandrere. Derfor skal racekrigen vindes, mens de hvide stadig er i flertal. Det er en af årsagerne til at man gerne vil fremskynde et nedbrud, siger eksperten fra CTA.

CTA tager truslen fra det højreekstremistiske miljø alvorligt og derfor forklarer vidnet, at man i Danmark har hævet trusselsniveauet til tre ud af fem. Det skete efter 2019, hvor der var mange terrorangreb fra det højreekstremistiske miljø rundt om i verden.

- Hvorfor er FKD ikke på terrorlisten i Danmark?, spørger drengens forsvarer Lasse Martin Dueholm vidnet.

- Det er en juridisk beslutning, det har vi ikke noget med at gøre, svarer vidnet fra CTA.

Bruger humor til at hverve unge

På drengens værelse fandt man tre dødningehovedmasker, og vidnet forklarer, at netop disse masker er den vigtigste markør for at signalere Siege. 

Militær- og camouflagetøj er dog også tacticool, siger vidnet, som forklarer, at tacticool signalerer at man er både klar og ser cool ud.

Torsdagens 3. vidne er en tysk ekspert, Maik Fielitz, der forsker i hvordan humor bruges til at få de unge til at sænke paraderne, så de kan påvirkes til at blive modtagelige overfor for eksempel vold eller ekstreme synspunkter.

Politiaktion Holbæk, Anders Larsens Vej
Læs også
Tiltalt for forsøg på terror - bror poserede med lig på billede
Politiaktion Holbæk, Anders Larsens Vej
Læs også
Tiltalt for forsøg på terror - bror poserede med lig på billede

- Ofte er det afstumpet og ekstremt nedladende overfor andre grupper af mennesker. Det kan for eksempel være jøder eller farvede personer, der udsættes for vold. Man sender det ud på memes, der er et billede med en tekst. Og så er de dobbelttydige. Så dem, der er i inderkredsen forstår budskabet. 

- Men hvis andre ser de memes og kritiserer dem, kan man sige det var bare for sjov, forklarer vidnet i retten.

Sagen fortsætter mandag, hvor den kammerat, som den 16-årige er tiltalt for at have forsøgt at hverve til gruppen, skal vidne, ligesom den tiltalte igen skal afgive forklaring.

Der forventes at falde dom i sagen til maj. 


Nyhedsoverblik