Nu må du snart køre hurtigere på Holbækmotorvejen

Som følge af en politisk aftale i 2018 er den første motorvej nu klar til, at hastighedsgrænsen kan hæves fra 110 til 130 kilometer i timen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fra og med i morgen, den 4. november, bliver hastighedsgrænsen hævet på motorvejsstrækningen syd om Holbæk.

Holbækmotorvejen bliver dermed den første af seks motorveje, der skal have højere hastighedsgrænser som følge af aftalen mellem den daværende regering og Dansk Folkeparti fra 2018.

quote Det er vigtigt for os, at trafiksikkerheden er bedst mulig, når vi hæver hastighedsgrænsen på motorvejen

Niels Agerholm, afdelingsleder i Vejdirektoratet

Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Det betyder, at hastighedsgrænsen fra i morgen vil blive hævet fra 110 til 130 kilometer i timen på det stykke af Holbækmotorvejen, der strækker sig fra rundkørslen ved Tuse til afkørsel 18 ved Vipperød.

- I de seneste måneder har vi arbejdet på at opgradere strækningen rent trafiksikkerhedsmæssigt, så den er klar til de højere hastighedsgrænser, og nu er vi ved at være færdige med arbejdet, siger afdelingsleder Niels Agerholm fra Vejdirektoratet.

110820_motorvej.jpg
Læs også
Nu hæves hastighedsgrænsen på vejene - her må du snart køre hurtigere
110820_motorvej.jpg
Læs også
Nu hæves hastighedsgrænsen på vejene - her må du snart køre hurtigere

Vejdirektoratet vil nu fjerne de gamle hastighedstavler på 110 kilometer i timen, og så er det officielt tilladt at køre hurtigere på strækningen.

Motorveje sikres til højere fart

I 2018 besluttede den daværende VLAK-regering sammen med Dansk Folkeparti at hæve hastighedsgrænsen til 130 kilometer i timen på 70 kilometer motorvej fordelt på seks strækninger.

Siden har Vejdirektoratet arbejdet på at klargøre motorvejene, så det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at køre med den højere hastighed på strækningerne.

- Det er vigtigt for os, at trafiksikkerheden er bedst mulig, når vi hæver hastighedsgrænsen på motorvejen, siger Niels Agerholm.  

Selvkørende lastbiler
Læs også
Blå blok vil hæve hastighedsgrænsen for lastbiler og vogntog
Selvkørende lastbiler
Læs også
Blå blok vil hæve hastighedsgrænsen for lastbiler og vogntog

Vejdirektoratet har derfor blandt andet etableret rumleriller mod midterrabatten og opsat påkørselsdæmpere på eksisterende autoværn. Man har også forlænget autoværnet på de steder, hvor det er skønnet nødvendigt i forhold til en udvidelse af vejens sikkerhedszone fra ni til elleve meter, og enkelte steder er der også fjernet beplantning, der stod inden for den nye, udvidede sikkerhedszone. 

På disse motorvejsstrækninger bliver hastighedsgrænsen hævet fra 110 til 130 km/t:  

  • Hirtshalsmotorvejen ved Hjørring nord
  • Djurslandmotorvejen fra Lisbjerg til Løgten
  • E45 Trekantområde, Skærup – Kolding og Fredericia – Vejle
  • Fynske Motorvej, Odense til Nyborg
  • Holbækmotorvej, strækning syd om Holbæk
  • Sydmotorvejen, Lolland og Falster, Farøbroen til Sakskøbing  

Vejdirektoratet regner med at hæve hastighedsgrænsen på Sydmotorvejen i løbet af 1. kvartal af 2021.

 


Nyhedsoverblik