Nu er hverdagshelten Nancy kommet på frimærke

Selv om frimærkesalget er faldende, venter PostNord at producere og sælge 18 millioner eksemplarer i år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

For første gang i dansk frimærkehistorie får fem nulevende, ikke-royale danskere plads på et frimærke.

Det er PostNord, der lørdag har løftet sløret for fem helt almindelige danskere, der er udvalgt som frimærkemotiver.

- Vi har aldrig gjort det her før. Normalt er frimærker forbeholdt eksempelvis de kongelige, afdøde kulturpersonligheder og videnskabsfolk.

quote Alene "Hverdagens Helte" bliver trykt i fire millioner eksemplarer. Jeg satser hårdt på, at de alle sammen bliver solgt

Martin Pingel, designchef, PostNord

- Men her har vi gerne villet fejre dem, der gør en forskel i hverdagen, siger designchef Martin Pingel, PostNord.

De fem danskere, der nu får deres kontrafej på frimærke, tæller en lokal ildsjæl fra Thisted.

Også en dreng fra Ribe, der har samlet flasker for 128.000 kroner til coronaramte børn, er blandt.

En mand fra Allerød, der kastede sig ud i bølgerne for at redde en femårig pige, som drev til havs på sit badedyr, får også sit eget frimærke.

Serien "Hverdagens Helte" omfatter også Nancy Maati fra Holbæk, der arrangerer juleaften for enlige, samt omsorgsklovnen "Luni Smil".

Frimærket med Nancy Maati kommer ser sådan ud:

PostNord har lørdag offentliggjort de nye frimærker af hverdagens helte, ved Egeskov Slot.
Foto: PostNord

De fem er udvalgt blandt næsten 1000 forslag.

Men hvor mange frimærker bliver der egentligt solgt i en tid, hvor en stor del af kommunikationen foregår med sms og e-mail?

Læs også
Nancy arrangerer jul for ensomme og sårbare - nu ender hun på et frimærke
Læs også
Nancy arrangerer jul for ensomme og sårbare - nu ender hun på et frimærke

- Der bliver faktisk solgt mange frimærker. I år regner vi med at producere omkring 18 millioner.

- Alene "Hverdagens Helte" bliver trykt i fire millioner eksemplarer. Jeg satser hårdt på, at de alle sammen bliver solgt, siger Martin Pingel.

Nancy Maatis arbejde med at arrangere jul for sårbare og ensomme har ført til en kåring som en af hverdagens helte. I videoen her kan du se eller gense, hvordan hun tilbage i april reagerede på, at hun skulle på et frimærke:

Salget af frimærker er dog skrumpet meget over årene.

Det toppede ifølge designchefen omkring årtusindskiftet, hvor der blev solgt op mod en halv milliard frimærker.

Nogle køber frimærkerne som samleobjekter. Men langt de fleste bliver ifølge Martin Pingel brugt på breve, der bliver sendt.

Det unikke ved frimærker er ifølge designchefen, at de fortæller et stykke danmarkshistorie.

- Hvis man kigger igennem de 170 år, der er lavet frimærker herhjemme, vil man få en fin fortælling om Danmark.

- Så på den måde har frimærker en stor kulturbærende værdi.

- Hvor lang tid, der er brug for dem, tør jeg ikke spå om. Jeg kan bare konstatere, at lige nu er der fortsat brug for dem, og derfor laver vi dem.

De nye frimærker bliver udgivet til september.

VIDEO: TV2 ØST har tidligere besøgt Nancy Maati, da hun arrangerede jul for sårbare og ensomme i Holbæk:


Nyhedsoverblik