Nu begynder Arbejdstilsynets kontroller af unges sommerjobs

Igen i år er Arbejdstilsynet i gang med sin sommerjobindsats, hvor de tjekker, om unges arbejdspladser tilbyder ordentlige arbejdsmiljøer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kalenderen siger sommer, så nu vrimler de unge ud på arbejdsmarkedet for at tjene en skilling eller to.

Derfor sætter Arbejdstilsynet fokus på arbejdsmiljøet for unge under 18 år for at forebygge arbejdsskader med deres årlige sommerjobindsats.

quote Det er superfint, de kommer og holder os alle sammen skarpe

Lene Lauritzen, varehuschef, Føtex Holbæk

- Arbejdstilsynet er sat i verden for at sikre et godt arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser og sikre, at arbejdsforholdene er i orden. Og det gælder jo også de unge på arbejdspladserne, siger Kristine Christensen, tilsynschef i Arbejdstilsynet.

- Og der er en særlig risiko ved de unge på arbejdspladserne – især her i sommerferien, hvor mange træder ind på arbejdsmarkedet for første gang og har et sommerjob. Derfor benytter vi lejligheden til at lave en særlig indsats, hvor vi har fokus på de unges arbejdsmiljø i forskellige virksomheder.

Holger Schou
Læs også
Unge risikerer at stå uden sommerjob - nu bejler borgmester til dem med et særligt tilbud
Holger Schou
Læs også
Unge risikerer at stå uden sommerjob - nu bejler borgmester til dem med et særligt tilbud

Tilsynene sker i juli og august, og onsdag var de på deres første besøg hos Føtex i Holbæk.

- Jeg synes, det er superfint, de kommer og holder os alle sammen skarpe. At vi er med til alle sammen at sikre os, at de unge mennesker kommer godt i gang med deres første job, siger Lene Lauritzen, der er varehuschef i Føtex Holbæk.

Artiklen fortsætter under billedet.

Lene Lauritzen, varehuschef i Føtex Holbæk
Lene Lauritzen, varehuschef i Føtex Holbæk Foto: Lars Andersen - TV2 ØST

100 unge kommer til skade

Ifølge Kristine Christensen fra Arbejdstilsynet kommer omkring 100 unge ud for en skade på arbejdet hen over sommeren, og derfor mener hun, at der er en pointe i, at der er fokus på det område.

- Det, der også er væsentligt, er, at det bevidstgør de enkelte virksomheder i, hvad det betyder at have unge ansat, udover det at have almindelige medarbejdere ansat, siger Kristine Christensen.

Resultater af Arbejdstilsynets sommerjobindsats i 2019:

  • I 2019 blev der gennemført 251 tilsynsbesøg
  • Der blev afgivet i alt 94 reaktioner.
  • Der blev givet 29 reaktioner inden for reglerne om unges arbejde.
  • Der blev givet 7 strakspåbud inden for reglerne om unges arbejdstid.
     

Kilde: Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynet foretager primært tilsyn de steder, de ved, de unge arbejder i sommerferien. Det er alt fra en Føtex, grillbarer, restauranter, serviceområder, køkkener til butikker.

- Det er for at skærpe virksomhedslederens bevidsthed om ansvaret for at sikre, at de får lavet ordentlige introduktioner, de får kørt den unge godt i stilling til at kunne varetage de opgaver, der skal varetages og håndteres sikkert og godt, så de ikke kommer til skade, understreger Kristine Christensen.

Kristine Christensen, tilsynschef i Arbejdstilsynet.
Kristine Christensen, tilsynschef i Arbejdstilsynet. Foto: TV2 ØST

Nyhedsoverblik