Nordvest FC rykker op

Med en sikker sejr over B 1913 er Nordvest FC sikker på at rykke op i 2. Division.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Selv om der resterer tre runder er det sikkert. Nordvest FC spiller efter sommeren i 2. Division.

Det blev en kendsgerning søndag eftermiddag, da B 1913 blev slået med 5-1 i Holbæk.

- Det er selvfølgelig utrolig dejligt. Vi har haft et godt forår, og jeg synes, at det er fortjent, at vi rykker op, siger Morten Hamm, der er forsvarer i Nordvest FC.

Dermed blev det kun til en enkelt sæson i Danmarksserien, efter Holbæk, som holdet hed dengang, rykkede ud af 2. Division Øst sidste sommer.

- Vi har fået vendt skuden. Spillerne havde tabt rigtig mange kampe sidste forår, men i løbet af denne sæson er vi blevet bedre og bedre, og i dag har vi et robust hold. Vi har fået vinder-attitude, og vi står godt rustet til 2. Division, siger cheftræner Freddy Andersen.

Sæsonen har budt på mange store øjeblikke. Blandt andet slog Nordvest FC flere superliga-hold ud af pokalturneringen inden FC København blev endestationen i semifinalen. Men det er oprykningen til 2. Division som hele tiden har været det primære mål.

- Selvfølgelig var det nogle spændende kampe mod FCK, men det er det her vi har arbejdet imod. Det er fantastisk det nu er en realitet, siger Freddy Andersen.


Nyhedsoverblik