Nordvest FC fik selvtillid mod Avarta

Selvom der var mange skønhedsfejl i topholdets forsvar, så kunne Nordvest FC tage hjem fra Avarta med en 4-2 sejr

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er kun en ting på menuen for topholdet Nordvest FC: Om 10 dage skal de spille oprykningskampe mod Blokhus om at komme i første division.

Men topholdet i 2.division øst er langtfra lige så velkørende som i efteråret, nærmest tværtimod. I denne uge tabte man blandt andet 1-3 til bundholdet fra Frederikssund, og derfor skulle der høstes selvtillid mod Avarta søndag eftermiddag.

- Vi har ikke spillet godt nok, vi har været for nervøse, og det skal helt sikkert være bedre, lød det inden kampen fra Kaan Metin, der alligevel måtte se sit hold komme bagud efter 3 minutters spil.

Og selvom de fik udlignet i det tyvende minut, så svarede Avarta lige så hurtigt igen i en første halvleg fyldt med chancer og med utroligt ringe forsvarsspil.

Det fik Nordvest FC til gengæld rettet i pausen, og så kørte topholdet en 4-2 sejr hjem på cruise control.

Dermed høstede Kaan Metin og holdkammeraterne vigtig selvtillid.

- Jeg synes vi bestod i dag. Nu skal vi bare have rettet lidt mere i forsvaret, så ser det godt ud, og det har vi en kamp mere til, inden det går løs, lød det fra Kaan Metin.


Nyhedsoverblik