Narkopåvirket 56-årig kører ind i hundepatrulje under biljagt

En 56-årig mand er blevet anholdt efter en biljagt ved Holbæk natten til lørdag. Manden forsøgte at undslippe en rutinekontrol hos politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det startede egentlig som en rutinekontrol af et usikkert køretøj i nat - men endte med en anholdelse efter en biljagt i området omkring Holbæk.

Det er kort fortalt historien om en biljagt natten til lørdag, hvor en 56-årig mand forsøgte at undgå politiet.

Biljagt Slagelse sløret
Læs også
Biljagt i Slagelse endte brat i rundkørsel - to mænd er anholdt
Biljagt Slagelse sløret
Læs også
Biljagt i Slagelse endte brat i rundkørsel - to mænd er anholdt

- Vores patrulje spottede manden på Roskildevej i Vipperød klokken 01.24, og standsede ham. Da vores politifolk var steget ud af bilen for at tale med manden, valgte han i stedet at køre fra stedet, mens betjentene så optog forfølgelsen, siger vagtchef Lars Galasz fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Indsatsleder måtte springe for livet

Adskillige politienheder blev indsat i forsøget på at få standset manden.

- Selve eftersættelsen foregik ikke ved høje hastigheder. Der var med andre ord ikke fare for andre. Men han ramte blandt andet ind i en politibil under biljagten, og han bliver også sigtet efter straffeloven for vold mod embedsmand i funktion, da han var ved at påkøre en indsatsleder, der forsøgte at stoppe ham.

- Indsatslederen måtte springe til side hen over kølerhjelmen for at slippe, siger vagtchefen.

Han understreger dog, at ingen kom noget til ved episoden.

Læs også
Mand fængsles efter voldsom politijagt gennem gågade
Læs også
Mand fængsles efter voldsom politijagt gennem gågade

Da det lykkedes at standse manden viste det sig, at han var påvirket af narkotika - og han blev naturligvis anholdt på stedet.

Politiet arbejder nu på at afgøre, om de skal forsøge at få manden varetægtsfængslet ved et grundlovsforhør senere på dagen.


Nyhedsoverblik