Narkohandler fængslet

En 40-årig narkohandler blev i går fængslet i foreløbig fire uger. I hans hjem fandt politiet ét kilo hårde stoffer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ifølge vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands politi er der tale om et meget stort kvantum narkotika for en almindelig pusher. Der er tale om hårde stoffer altså for eksempel amfetamin eller heroin.

Ud over stofferne fandt politiet også en pistol på mandens bopæl. Politiet har efterforsket narkohandleren i et stykke tid, og fredag blev han så varetægtsfængslet i foreløbig fire uger - de to i isolation.

Det er endnu ikke gjort op, hvad de hårde stoffer var værd på gadeplan.


Nyhedsoverblik