Naboer klager over stor svineproduktion - nu vil borgmester have loven ændret

Greenpeace og vrede naboer demonstrerede tirsdag mod en svinevirksomhed syd for Tølløse. Nu vil Holbæks borgmester have loven ændret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det skal være op til kommunerne selv at bestemme, om svineproduktioner skal udvides. Det mener Holbæks borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S).

Tirsdag morgen udførte Greenpeace og en gruppe vrede naboer en aktion mod svinevirksomheden Vanløsegård syd for Tølløse.

Her hængte aktivister et 42 meter stort banner op på taget af den største stald og et mindre banner op på den ene fodersilo med budskabet om at stoppe de danske svinefabrikker.

quote Hvis landsmanden overholder lovgivningen, man har udstedt fra Christiansborg, så kan vi reelt set ikke gøre noget

Christina Krzyrosiak Hansen (S), borgmester i Holbæk Kommune

Men ifølge borgmester Christina Krzyrosiak Hansen har kommunalpolitikerne ikke mulighed for at stoppe svinevirksomhederne med at udvide.

- Med den nye lov kan vi som kommuner ikke gå ind og sige ja eller nej til, om en svineproduktion skal udvides. Hvis landsmanden overholder lovgivningen, man har udstedt fra Christiansborg, så kan vi reelt set ikke gøre noget.

Borgmester: - Et kæmpe kompleks, der skal løses

I forbindelse med protestkampagnen har Greenpeace lavet en dokumentar og interviewet en række naboer, der giver udtryk for at være plaget af hovedpine, kvalme, opsvulmede øjne, diarré og åndedrætsbesvær.

Artiklen fortsætter under billedet.

17 aktivister hængte blandt andet dette banner op på Vanløsegård tirsdag morgen.
17 aktivister hængte blandt andet dette banner op på Vanløsegård tirsdag morgen. Foto: Moa Karlberg / Greenpeace

De frygter desuden, at de bliver syge af de mange kemiske stoffer, der ledes ud fra staldene.

Ifølge Holbæks borgmester består konflikten i, at kommunalbestyrelsen skal behandle sagen, men reelt ikke kan sige nej til udvidelse af svineproduktion.

- Borgerne i Holbæk Kommune regner med os lokalpolitikere, men når sagen kommer i kommunalbestyrelsen, kan vi reelt ikke sige nej til den på trods af, at vi måske ikke ønsker den, for så går vi mod lovgivningen på Christiansborg. Det er et kæmpe kompleks, som vi bliver nødt til at få løst, siger borgmester Christina Krzyrosiak Hansen.

gp0stu1uy_pressmedia.jpg
Læs også
Svinebonde efter stor demonstration: - Jeg bliver stødt på min faglighed
gp0stu1uy_pressmedia.jpg
Læs også
Svinebonde efter stor demonstration: - Jeg bliver stødt på min faglighed

Har I konkrete udfordringer med svineproducenter, der ønsker at udvide?

- Vi har svineproducenter, der ønsker at udvide. Rigtig mange landmænd gør et kanon-godt stykke arbejde - de gør det rigtig fint. Andre steder har vi nogle udfordringer, og der kan vi som kommune ikke gå ind og sige nej. Det gør, at jeg som borgmester sagtens kan snakke med borgerne om de udfordringer, de har, men jeg kan reelt set ikke gøre noget ved det. Det betyder, at jeg kommer til at svigte rigtig mange borgere og det betyder, at vi i virkeligheden ikke kan tage ansvaret for de borgere, vi ellers til daglig har ansvaret for, og det er noget rod, siger Christina Krzyrosiak Hansen.

Kan reelt set ikke sige nej

TV2 ØST har mange gange beskrevet naboer, der protesterer mod udvidelse af svinefarme.

- Det som er udfordringen her, det er, at vi bliver bedt som kommunalbestyrelse at forholde os til de her sager. Hvis der for eksempel kommer en udvidelse fra en landmand, så kommer den på kommunens bord – vi skal sige ja eller nej til den, men reelt set kan vi ikke sige nej, for gør vi det, bryder vi lovgivningen, siger Christina Krzyrosiak Hansen.

Artiklen fortsætter under billedet.

17 aktivister hængte blandt andet dette banner op på Vanløsegård tirsdag morgen.
17 aktivister hængte blandt andet dette banner op på Vanløsegård tirsdag morgen. Foto: Erik Albertsen / Greenpeace

Men der er vel mange områder, hvor man i en kommune må rette ind efter det, der er national gældende lov. Er det ikke bare sådan, det er?

Jo, loven gælder for alle. Sådan er det. Men jeg kunne godt tænke mig, at man fik ændret loven, så det enten var kommunerne, der reelt kunne tage ansvaret og sige ja eller nej og ellers burde staten regulere. Det her miksmaks, der er lige nu, hvor kommunerne ikke kan forsvare sine egne borgere lokalt, det dur ikke.

140917_Svineavler.jpg
Læs også
Naboer frygter udvidelse af svinefarm
140917_Svineavler.jpg
Læs også
Naboer frygter udvidelse af svinefarm

Hvad skulle argumentet være over for regeringen for at gå jer i møde, så det bliver lokaltstyret, hvem der må drive svinevirksomhed i de enkelte kommuner?

- Jeg oplever den nuværende regering være meget lyttende både over for kommuner men også i forhold til de lokale borgere. Jeg vil som borgmester rigtig gerne tage ansvar over for landbruget og for borgerne og det er os lokalt, der ved bedst, hvor det giver mening at udvide svineproduktion og hvor det ikke giver mening. Dent er os, der til daglig har dialog med borgerne og landmændene, og derfor synes jeg, at det er argumentet for, at det også skal være os, der skal sige ja eller nej til, hvor det bør ligge.

Sådan så dagens demonstration ud.

Nyhedsoverblik