Møde om økonomisk krise i Holbæk

Her til formiddag har Holbæk Kommunes trængte økonomi været diskuteret i økonomiudvalget, for at undgå indgriben fra staten. Flere andre kommuner kæmper med tomme kasser

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Holbæk Kommunes økonomiudvalg har i løbet af formiddagen forsøgt at finde en løsning på de økonomiske problemer.

Som vi fortalte i sidste uge, så viser prognoserne, at kassebeholdningen bliver negativ i april måned. Hvis det sker bliver Holbæk Kommune sat under administration.

Det er ikke kun Holbæk, der savner penge i kassen. Ifølge P4 Nordvestsjælland kæmper Ringsted og Næstved Kommuner også med at leve op til Velfærdsministeriets kassekreditregler.

Borgmester i Ringsted, Niels Ulrich Hermansen, afviser at kommunen kommer under administration. Se video herunder:
[video:flv:090121_ringsted.flv]

Formanden for Kommunernes Landsforening, borgmester Erik Fabrin, fortæller, at det netop er nogle af de største vækstkommuner, der er kommet i knibe på grund af finanskrisen. De har investeret meget, men indtægterne udebliver, og derfor risikerer de at komme under administration.

I øjeblikket er tre af landets kommuner under administration af staten - deriblandt Odsherred Kommune.


Nyhedsoverblik