Mange kriminelle unge i Holbæk

Holbæk kommune er kommet på en kedelig liste over kommuner med mange unge kriminelle.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sidste år blev 13 af Holbæks unge mellem 15 og 17 år idømt fængselsstraf for kriminalitet. Ifølge Politiken bringer det kommunen ind på en fjerdeplads - kun overgået af de langt større kommuner København, Århus og Odense.

Hvis beregningen går på antallet af ubetingede domme i forhold til de enkelte kommuners indbyggertal kommer Holbæk endda ind på en tredjeplads blandt landets kommuner.   

Ifølge SSP medarbejder Lars Carlsen skyldes den kedelige placering, at kommunen har områder med mange sociale problemer.

De mange ungdomskriminelle i Holbæk kan medføre en økonomisk lussing til kommunen. Regeringens såkaldte tryghedspakke betyder nemlig, at kommunerne for fremtiden selv skal betale en del af fængselsopholdet, hvis en af deres 15-17-årige borgere ryger i spjældet. I dag betaler staten hele fængselsregningen.


Nyhedsoverblik