Mange borgere hjælper politiet i sag om knivstikkeri

Politiet har fået mange henvendelser i sag om knivstikkeri i Holbæk. Offeret er stadig i kritisk tilstand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 48-årig mand er stadig i kritisk tilstand, efter han tirsdag eftermiddag blev fundet liggende blødende i udkanten af Knudskov i det nordøstlige Holbæk.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands politi, der således stadig mangler at afhøre manden.

Politiet kan således endnu ikke sige, om der var tale om et tilfældigt overfald, eller om offer og gerningsmanden kendte hinanden på forhånd. 

 

.jpg
Læs også
Knivoffer fra Holbæk mangler stadig at blive afhørt
.jpg
Læs også
Knivoffer fra Holbæk mangler stadig at blive afhørt

 

Mange henvendelser fra offentligheden

Politiet har dog modtaget mange henvendelser i sagen fra offentligheden, oplyser Carsten Andersen fra politiet til TV ØST.

- Der er kommet rigtig mange henvendelser, og lige nu er vi ved at undersøge dem nærmere. Vi tror, at borgerhenvendelserne er det, der kan hjælpe os videre i sagen, siger han.

Efterlysning

Gerningsmanden beskrives som:

  • Mand
  • Østeuropæisk af udseende mulig polak eller rumæner
  • 45-50 år
  • 190 cm. Høj
  • Kraftig af bygning ca. 100 kg.
  • Flammer tatoveret på venstre underarm.
  • Iført mørk jakke med mærke på ryggen, mørk undertrøje og mørke bukser.
  • Talte gebrokkent dansk. 
     
Læs også
Politiet jagter kraftig, tatoveret mand
Læs også
Politiet jagter kraftig, tatoveret mand

Stjal mobil – men ikke pung

I første omgang troede manden ifølge politiet, at hans pung var væk – men den er siden blevet fundet. Mandens mobiltelefon savnes dog fortsat.

Selvom politiet har fået mange henvendelser i sagen, så vil de fortsat gerne høre mere fra borgere, der har hørt eller set noget, eller som genkender gerningsmanden og ved noget om, hvor han er.

Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4. 
 

.jpg
Læs også
Par finder 48-årig mand stukket ned med kniv i Holbæk
.jpg
Læs også
Par finder 48-årig mand stukket ned med kniv i Holbæk

 


Nyhedsoverblik