To måneder ekstra for vold mod børn

En 48-årig mor fra Holbæk fik onsdag en skærpet dom på otte måneders fængsel i Østre Landsret for vold mod sine børn. Hendes ankesag faldt til jorden, da et vigtigt vidne tilstod at have løjet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 21. maj sidste år blev kvinden fundet skyldig i grov vold mod sine tre børn på 9 og 10 år ved retten i Holbæk. Hun blev dengang idømt seks måneders fængsel, hvoraf de fire blev gjort betinget. Det skriver Holbæk Amts Venstreblad.

Anklagen kom efter en episode i februar sidste år, hvor et af kvindens børn var blevet dårlig i skolen og derfor blev kørt på skadestuen af en lærer. På sygehuset fortalte pigen, at hun havde ondt i hovedet, fordi hun var blevet slået af sin mor.

I byretten forklarede den 48-årige kvinde dengang, at pigen var kommet til skade ved et kælkeuheld. Og at uheldet var blevet overværet af blandt andet den pædagogstuderende, som dog ikke blev ført som vidne dengang.

Men i landsretten fortalte den pædagogstuderende i går, at den 48-årige kvinde havde overtalt hende til at lyve for politiet, og dermed faldt ankesagen til jorden. I stedet endte det med, at landsretten skærpede byretsdommen og idømte den 48-årige kvinde otte måneders fængsel.


Nyhedsoverblik