Mand voldtog 12-årig pige - skal tre år i fængsel

En 33-årig mand er blevet dømt for at have voldtaget en kun 12-årig pige. Manden er idømt tre års fængsel.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et dominans-forhold til en mindreårig pige og et fuldbyrdet samleje mod pigens vilje koster nu en 33-årig mand tre års fængsel.

Det fastslog retten i Holbæk torsdag.

- Det er en særdeles grov sag, og dommen illustrerer alvoren i sagen, siger anklager Marie Elvekjær  Hansen, efter at der faldt dom torsdag eftermiddag.

Den 12-årige pige og den 33-årige mand havde mødt hinanden på dating-netværket Tinder, og havde aftalt at indlede et dominans-forhold. Forholdet udviklede sig dog til en fuldbyrdet voldtægt af en mindreårig, hvor den 12-årige blev misbrugt.

Manden blev desuden dømt for efterfølgende igen at have forsøgt at skaffe sig sex med pigen og for at have sendt blufærdighedskrænkende beskeder, film og billeder til pigen.

Den 33-årige blev dog frikendt for en anklage om endnu et voldtægtsforsøg på pigen.

Manden udbad sig betænkningstid før han beslutter, om dommen skal ankes. Han vil fortsat være varetægtsfængslet i betænkningstiden.


Nyhedsoverblik