Mand sigtet for sexovergreb på hest – nu er han sigtet i endnu en sag

Det er den samme mand, der er sigtet for at stå bag overgreb på heste i Holbæk Rideklub i både 2020 og 2021.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Midt- og Vestsjællands Politi har sigtet en 41-årig mand for at stå bag et seksuelt overgreb på hesten Carli i 2020.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Læs også
Anholdt mand løsladt i sag om overgreb på hest: - Det er sindssygt utrygt
Læs også
Anholdt mand løsladt i sag om overgreb på hest: - Det er sindssygt utrygt

Overgrebet foregik i hestens boks i stalden, hvor den 41-årige mand ifølge sigtelsen brød ind og forgreb sig på hesten. Skaderne på hesten var så voldsomme, så hesten efterfølgende måtte aflives.

Carlis boks i stalden efter overgrebet i 2020. Arkivfoto.
Carlis boks i stalden efter overgrebet i 2020. Arkivfoto. Foto: Privatfoto

Der er tale om den samme mand, der tidligere er blevet anholdt og sigtet for at stå bag et overgreb natten til den 24. august i år på hesten Florica, kaldet Flo, i samme stald hos rideskolen.

Frigav video

Politiet frigav sidste år videoovervågning af manden, og forbedret videoovervågning fra stalden gjorde, at medlemmerne af rideklubben var overbeviste om, at den samme mand stod bag begge overgreb. Det har politiets efterforskning nu også fastslået.

Læs også
Rideklub rystet over endnu et overgreb på en hest: - Hvordan kan mennesker være på den måde?
Læs også
Rideklub rystet over endnu et overgreb på en hest: - Hvordan kan mennesker være på den måde?

Et medlem af rideskolen genkendte den 31. august den formodede gerningsmand i Holbæk. 

Efterfølgende blev manden anholdt midt i byen. Politiet havde endvidere allerede da fået flere henvendelser om manden, oplyser de i pressemeddelelsen.

Selvom den 41-årige har været anholdt, så har politiet dog ikke fundet grundlag for at varetægtsfængsle manden i sagen, oplyser politiet.

Det vides ikke, hvordan manden selv forholder sig til sigtelserne.

Læs også
Politi efterforsker muligt sexovergreb på hest - skete også sidste år
Læs også
Politi efterforsker muligt sexovergreb på hest - skete også sidste år

Lettelse i rideklub

I Holbæk Rideklub er der stor lettelse over den nye sigtelse. Det fortæller klubbens næstformand Eileen Bouchet til TV2 ØST.

Her fik man nyheden om sigtelsen en time før offentligheden - og det har fået de helt store følelser frem.

Hesten Carli, der omkom efter overgrebet i 2020.
Hesten Carli, der omkom efter overgrebet i 2020. Foto: Privatfoto

- Vi har været meget, meget berørt af den her sag. Det er svært at beskrive, men det har fyldt alt i klubben og har virkelig kostet meget, både økonomisk og psykisk. Vi har samtidig alle været meget utrygge ved, hvad der kunne ske, når denne ukendte gerningsmand kunne gå frit rundt. Jeg har også selv mærket det. Min datter er 14 år og kommer i klubben. Det var da ikke sjovt, når der sker sådan noget som det her, siger Eileen Bouchet.

Læs også
Mand anholdt for sexovergreb på hest
Læs også
Mand anholdt for sexovergreb på hest

Hun fortæller både stolt og meget berørt, hvordan klubbens medlemmer besluttede sig for at stå sammen og komme igennem krisen.

- Vi ville ikke lade denne ene mand ødelægge vores rideklub, som han har været tæt på at gøre nu flere gange. Nu er målet bare, at vi kan nyde at have hest, og kan koncentrere os om at lave rigtig fede ting i vores rideklub, siger hun.

Var sikre på , at det var samme gerningsmand

Rideklubben har haft overvågningskameraer sat op i stalden både under sidste års overgreb og under overgrebet i år. Selvom kvaliteten af videoen fra årets overgreb er langt bedre, så har man i klubben hele tiden været sikre på, at den samme mand stod bag begge overgreb.

- Når vi ser videoerne, så har vi været 100 procent sikre på, at det var den samme mand, der stod bag. Derfor er det også en lettelse, at politiet nu med deres efterforskning kan fastslå, at det virkelig er den samme, siger Eileen Bouchet.

Læs også
Politi efterlyser mand med sixpence efter muligt overgreb på hest
Læs også
Politi efterlyser mand med sixpence efter muligt overgreb på hest

I klubben er man kede af, at manden ikke er varetægtsfængslet, og mener, at det kalder på en ny dyreværnslov, at han kan gå frit omkring i dag. Men der er lettelse over, at de har holdt deres egen sti ren.

- Vi kunne have frigivet knivskape billeder af gerningsmanden - men det havde inviteret til selvtægt, og det var ikke vores mål. Den her gerningsmand - han skal have hjælp, ikke tæsk, siger hun.

Blomster ved Holbæk Rideklub i forbindelse med aflivningen af Carli sidste år.
Blomster ved Holbæk Rideklub i forbindelse med aflivningen af Carli sidste år. Foto: Line Strand - TV2 ØST

Muligvis højere straf

Holbæk Rideklub har de seneste uger opgraderet sikkerheden i stalden betydeligt, så det nu vil være særdeles vanskeligt for en udefrakommende at komme ind i klubben.

- Vi er alle sammen frivillige, så selvfølgelig har det kostet meget. Men vi vil være sikre på, at ingen skal kunne få den slags ideer overfor heste i vores klub, siger hun.

Læs også
Hest blev mishandlet og måtte aflives – nu efterforsker politiet sagen
Læs også
Hest blev mishandlet og måtte aflives – nu efterforsker politiet sagen

Hun tænker umiddelbart, at det gøre sagen for den sigtede mere vanskelig, når han kan sigtes for flere overgreb, hvor det ene overgreb ligefrem endte med at koste hesten livet.

Midt og Vestsjællands Politi oplyser dog, at de endnu ikke har lagt sig fast på en vurdering af alvorligheden af lovovergrebene i Dyreværnsloven. De vil nu forelægge de to sager for Det Veterinære Sundhedsråd for at få vurderet, hvordan grovheden i overgrebene mod de to heste skal vurderes. Først derefter skal anklagemyndigheden afgøre, hvordan den straflige side af sagerne skal foresætte.

Vil videre

Hos Holbæk Rideklub har man nu sat kursen hen mod en mere normal hverdag, hvor der er mindre fokus på frygt blandt medlemmerne af klubben.

Blandt andet holder klubben en workshop med den tidligere landsholdsspiller Marianne Florman om samarbejdet med heste den 1. oktober.

- Vi er i rideklubben, fordi vi elsker at arbejde med heste og i øvrigt har rigtig gode rammer til at gøre det. Så det går vi i gang med igen nu, siger Eileen Bouchet.

VIDEO: TV2 ØST mødte Stina Myrholm i 2020, efter hendes hest Carli var blevet aflivet efter mishandling.


Nyhedsoverblik