Mand så tyve tømme hjemmet på webcam

En mand kunne mandag middag se tyve tømme hans hjem på webcam. Politiet efterlyser nu de to tyve.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To mænd i en varebil bliver nu efterlyst af politiet, efter de mandag gennemførte et indbrud mod en 44-årig mand fra Regstrups hjem.

Specielt ved indbruddet er, at alle tyvenes bevægelser er blevet optaget på webcam, og at husets ejer fra første færd kunne følge indbrudstyvene og deres færden via internettet.

Tyvene smuttet

Manden hastede sammen med politiet til sit hjem, men de nåede først frem efter indbrudstyvene igen var kørt.

De to mænd kørte i en rød 4-hjulstrækker-varebil med gule nummerplader.

De to indbrudstyve beskrives som

  • Mand, ca. 180 cm høj, almindelig af bygning, iført mørkt tøj, løbebukser med tynd refleks- eller hvid stribe ned ad benet, sort hætte, medbringende et brækjern.
  • Mand, iført mørk tøj og sort hætte.

De to mænd stjal et tv fra mandens hjem.

Lokalpolitiet i Holbæk hører gerne fra personer, der har oplysninger om bilen og de to mænd. Kontakt politiet på tlf. 1-1-4.


Nyhedsoverblik