¨

Mand løsladt igen - havde skrevet "bombe" på mistænkelig kasse hos borgerservice

Der var skrevet bombe på den kasse, der viste sig at indeholde smørrebrød. Manden bag er kendt af personalet på borgerservice og er løsladt igen.

Politiet rykkede ud med sprængstofeksperter og hunde, da anmeldelsen kom om den mistænkelige kasse. Foto: Michael Johannessen

Et større område blev afspærret, folk blev evakueret, sprængstofeksperter og hunde tilkaldt. 

Politiet gjorde, som sikkerhedsmanualen foreskriver det, da der torsdag eftermiddag indløb en anmeldelse om, at en mand havde indleveret en kasse med ordet 'bombe' på ved skranken på borgerservice i Holbæk.

Kassens indhold viste sig dog ikke at indeholde en bombe, men derimod tre stykker smørrebrød.

Den 53-årig mand blev kort efter anholdt på Holbæk Station uden dramatik og løsladt igen om aftenen efter at være blevet afhørt. 

Kendt i forvejen

Manden er i forvejen kendt af personalet på borgerservice og betegnes af politiet som psykisk uligevægtig. 
  
- Der blev ikke fundet grundlag for at fremstille ham i et grundlovsforhør. Manden har tidligere udvist uhensigtsmæssig adfærd over for personalet på borgerservice, og det her var til den grove side, men ikke kvalificeret nok til at blive varetægsfængslet, siger Charlotte Tornquist, kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi. 

Manden er fortsat sigtet for trusler.

00:18

Der var stort politiopbud i Holbæk torsdag eftermiddag.

Luk video
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App