Mand i firehjulstrækker amok mod cyklist

Det kostede en hjernerystelse for en cyklist at kommentere dytteri fra en mand i en firhjulstrækker. Bilisten steg ud og væltede den anden af cyklen. Politiet efterlyser vidner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser vidner til et overfald på en cyklist på Rørvigvej i Nykøbing Sjælland i søndags.

Nogle cyklister råbte efter føreren af en firhjulstrækker, som under en overhaling havde formastet sig til at dytte.

Føreren blev "vejvred" og stoppede sin bil foran de cyklende, steg ud og skubbede til en af dem, som ville cykle udenom.

Cyklisten væltede og pådrog sig foruden hjernerystelsen et brækket kraveben.

Ifølge lokalpolitiet i Holbæk forklarede cyklisterne, at bilisten i "hysteriske vendinger" forsvarede sin opførsel med, at cyklisterne kørte midt på vejen.

Den efterlyste bilist beskrives som cirka 35 år, 175 centimeter høj, muskuløs og iført løse, mørke stumpebukser.

 


/Ritzau/


Nyhedsoverblik