Mand fundet død ved Tølløse

Politiet fik i går en henvendelse fra bekymrede pårørende til en 79-årig mand fra Skimmede ved Tølløse, der sidst var set i tirsdags. Nu er han fundet død.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Familien havde besøgt den 79-åriges adresse, hvor man konstaterede, at han ikke havde taget sin medicin. Manden havde dårligt helbred og var afhængig af medicinen.

Politiet ledte efter manden med hunde i området omkring Hjortholmvej, men uden held.

I morges blev eftersøgningen så genoptaget. Klokken 09.50 fandt politiet den 79-årige liggende død.


Nyhedsoverblik