Mand frifundet for drab i landsret - retten kan ikke udelukke han begik selvmord

Østre Landsret har tirsdag formiddag frifundet en 21-årig mand for drab på Kim Wiggers Olsen, der mistede livet i Holbæk i 2018.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Østre Landsret frifinder en 21-årig mand for anklage om drab på 43-årige Kim Wiggers Olsen, som mistede livet i Holbæk i september 2018. Kim Wiggers Olsen døde af knivstik i hjertet. 

Retten kan ikke udelukke, at den 43-årige begik selvmord.

- Alle voterende tiltræder, at der ikke er ført det til domfældelse tilstrækkelige bevis, lød det fra retsformand Anne Thalbitzer i forbindelse med afsigelsen af kendelsen om skyld.

I landsretten har alle dommere og nævninge været enige. 

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Dommen fra byretten er stadfæstet

Dommen er en stadfæstelse af Retten i Holbæks dom.

Patrulje betjente politi
Læs også
Mand frifundet for drab - selvmord kunne ikke afvises
Patrulje betjente politi
Læs også
Mand frifundet for drab - selvmord kunne ikke afvises

Den 16. november 2019 frikendte Retten i Holbæk også den 21-årige mand for drab på den 43-årige Kim Wiggers Olsen.

Der har i sagen imidlertid været tvivl om, hvorvidt han begik selvmord eller blev slået ihjel af en anden person. Det har hverken politiets efterforskere, retsmedicinere eller Retslægerådet med sikkerhed kunnet fastslå.

Heller ikke denne gang, har Østre Landsret kunne udlukke, at Kim Wiggers Olsen begik selvmord.

Tog stoffer sammen og så dokumentarfilm

Den 21-årige har i sagen erkendt, at han var til stede i den 43-årige Wiggers Olsens lejlighed på dagen. Her tog de to mænd stoffer og så dokumentarfilm. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Den 21-årige har i sagen erkendt, at han var til stede i den 43-årige Wiggers Olsens lejlighed på dagen.
Den 21-årige har i sagen erkendt, at han var til stede i den 43-årige Wiggers Olsens lejlighed på dagen. Foto: Michael Nordborg

Den unge mand har forklaret, at han hallucinerede og faldt i søvn. Da han vågnede, gik han frem og tilbage mellem forsorgshjemmet Karlsvognen, hvor han boede på det tidspunkt, og lejligheden. Olsen sad i en stol. Stille.

Alle beviser, der har været, er blevet fremlagt, fortæller senioranklager Helene Lindberg Brædder til TV2 ØST.

- Der har blandt andet været fremlagtobduktionsrapport og en kriminalteknisk findestedsundersøgelse, og der er sket afhøring af bl.a. en overlæge og en retskemiker. Der har været fuld bevisførelse i landsretten på ny. Sagen er meget speciel på grund af de euforiserende stoffer, som både afdøde og nu frifundne har taget, blandt andet et designerdrug, der hedder 3-HO-PCP, som kan give både aggressive og suicidale tendenser.

- Der har været bevisførelse omkring, hvordan skaden med kniven er påført og fund af tiltaltes dna på kniven har været fremme.

Tiltaltes dna var på kniven

Landsretten er nået frem til, at det ikke kan udelukkes, at Kim Wiggers Olsen begik selvmord, selvom han ikke havde blod på hænderne.

- Landsretten fremhæver i skyldskendelsen overlægens forklaring. Afdøde havde ikke blod på hænderne, og jeg har selvfølgelig spurgt hende, om det kunne lade sig gøre at stikke på den måde, uden at have blod på hænderne, og til det har hun forklaret, at det ikke nødvendigvis har blødt fra såret med det samme og blodet på knivsskæftet, således kan være blevet påført under udtagningen.

- Så uden man direkte forholder sig til det i skyldskendelsen, så er der beviser, der peger på, at det er tiltalte, der har taget kniven ud, uden at han selv har kunne give en forklaring om at have gjort det.


Nyhedsoverblik