¨

Politiet anholder tre mænd efter knivoverfald i Holbæk

00:30

Politiet har afspærret Lindevej, mens det arbejder på stedet. Video: Frederik Thorup - TV2 ØST

En mand er i død, efter han tirsdag blev overfaldet og fundet på en gade i Holbæk by.

Politiet har anholdt tre mænd, efter at en mand tirsdag formiddag blev fundet alvorligt kvæstet efter et knivoverfald på en gade i Holbæk. 

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.

Manden, der er i 50'erne og fra lokalområdet, er tirsdag eftermiddag afgået ved døden.

- Han er erklæret død i dag tirsdag kl. 15.07, siger vagtchef Sonny Bonde ved Midt- og Vestsjællands Politi til TV2 ØST tirsdag aften.

Motivet og de nærmere omstændigheder ved overfaldet, kan politiet ikke oplyse nærmere om for nuværende.

- Vi er i gang med at afhøre de tre anholdte, siger vagtchefen.

Overfaldet drejer sig ifølge politiet om et internt opgør mellem de involverede parter, og politiet skal nu klarlægge de anholdtes roller i overfaldet. Overfor Ritzau afviser politiet, at det skulle være banderelateret.  

Manden blev fundet ud for husnummer 10 på Lindevej af en beboer på gaden, som herefter kontaktede politiet, som modtog anmeldelsen klokken 10.37. Billeder fra stedet viser flere blodpletter på jorden.

Manden blev efter overfaldet fløjet med helikopter til Rigshospitalet. Helikopteren måtte lande ved et område på havnen i Holbæk, da den ikke kunne lande på Lindevej, der er en mindre sidevej. 

De tre anholdte er henholdsvis 27, 28 og 43 år. Det er endnu ikke besluttet, om en anklager skal kræve dem varetægtsfængslet.

  • 09. jun 2020 kl. 13:17 Artiklen er opdateret, efter at politiet har anholdt tre mænd. Og alder på den tilskadekomne og de tre anholdte er også tilføjet.

 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App