¨

Mand blev fløjet til Rigshospitalet - fik et ton tung skovl over sig

Arkivfoto. Foto: TV2 ØST

En 35-årig mand fik tirsdag formiddag et ton tung skovl over sig i forbindelse med et arbejdsulykke. Han var medarbejder på et værksted i Holbæk.

Politi og ambulance måtte tirsdag formiddag rykke ud til en arbejdsulykke på et værksted i Holbæk, der blandt andet reparerer entreprenørmaskiner.

Her havde en 35-årig medarbejder fået et ton tung graveskovl over sig. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i sin døgnrapport.

Det var en 35-årig mand fra Hørve, som havde arbejdet på maskinen, der fik den cirka et ton tunge skovl over krop og ben.

Arbejdstilsynet skal undersøge stedet nærmere

Politiet undersøgte ulykkesstedet nærmere, hvor det viste sig, at den strop, som holdt skovlen, var knækket, så skovlen faldt ned. Arbejdstilsynet blev tilkaldt til at undersøge stedet nærmere.

Den 35-årige blev fløjet til Rigshospitalet, hvor han blev indlagt på intensiv afdeling. Han blev vurderet til at være uden for livsfare, men han er fortsat indlagt til behandling.

Når politiets og arbejdstilsynets undersøgelser er færdige, vil der blive taget stilling til, om der er sket brud på lov om arbejdsmiljø.
 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App