Mand bidt i ansigtet og truet med pistol

Urolig nat i Holbæk gav travlhed hos Midt- og Vestsjællands Politi 2. juledagsnat. Seks betjente måtte rykke ud til et større slagsmål. En 18-årig mand bliver fremstillet i retten fredag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Klokken lidt i fire fredag morgen  fik Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse om slagsmål på p-pladsen bag Harlekin på Bysøstræde i Holbæk. Seks betjente i tre patruljevogne rykkede ud.

Et større slagsmål var igang og en 24-årig mand fra Holbæk blev bidt i ansigtet og truet med en pistol af en 18-årig mand fra Holbæk.

Politiet fandt pistolen, og selv om det "kun" var en splatterpistol, kunne man ikke se forskel på den og en rigtig pistol.

To andre mænd fra Holbæk, som deltog i slagsmålet, blev også anholdt. Den 18-årige vil fredag formiddag blive fremstillet i retten i Holbæk med krav om varetægtsfængsel. De to andre vil blive løsladt efter afhøring.