Mad gør flygtninge danske

Et madmarked hvor flygtninge og indvandrere arbejder på havnen i Holbæk har vist at være en god ved til at blive integreret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vejen til god integration går tilsyneladende gennem mad.

Det viser erfaringerne fra Holbæk, hvor 21 flygtninge og indvandrere siden maj måned har drevet et lille madmarked på havnen, fortæller P4 Sjælland.

Arbejdet på markedet er supplement til undervisning i sprogskole, og skal 'tvinge' flygtningene og indvandrerne til at tale det danske sprog andre steder end på skolebænken.

Projektet er et samarbejde mellem foreningen Sidesporet og Holbæk Kommune. Og hos netop kommunen har man været glad for projektet indtil videre, siger strategisk leder i Holbæk Jobcenter, Tine Adrian til P4 Sjælland.

- Jeg synes, det har været en succes. Flere af dem, der er tilknyttet havnemarkedet, er godt på vej ud på arbejdsmarkedet i ordinær beskæftigelse.


Nyhedsoverblik