Lukket museum kostede 33 mio. skattekroner

Danmarks Vej- og Bromuseum i Holbæk måtte lukke efter bare 14 måneder. Det endte med at koste skatteyderne 33 millioner kroner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var ikke længe, Holbæk fik gavn af Danmarks Vej- og Bromuseum. Da Transportministeriet tidligere i år valgte at fjerne det årlige driftstilskud, måtte den nye attraktion nemlig lukke. Dermed endte skatteyderne med at betale 33 millioner kroner for at have et vejmuseum i bare 14 måneder, skriver dagbladet Nordvestnyt.

Museumschef Helle Schummel er i gang med at sende en del af de mange genstande videre til andre museer, så borgerne i det mindste får lidt ud af de mange penge.

- Det er da absurd, at museet kun eksisterede i så kort tid, siger hun til dagbladet Nordvestnyt.

Der blev givet 22 i driftstilskud i de otte år, hvor man forberedte vej- og bromuseet og i det ene år, hvor det var åbent. De penge er pist væk. Men byggeriet for 11 millioner kroner kan hentes hjem ved et salg, skriver avisen.

Museet blev vedtaget i 2003 som en del af et trafikforlig, Socialdemokraterne ikke var med i. Da Henrik Dam Kristensen (S) blev transportminister, besluttede han, at den årlige bevilling til museet på 2,5 millioner kroner skulle bruges på  ”rigtige veje”.


Nyhedsoverblik