Løkkes tale bekymrer borgmester: Lukker regionerne, eller gør de ikke?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) talte tirsdag til Folketingets åbning. En tale, der bekymrer Holbæk Kommunes borgmester på flere punkter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Bekymring.

Det ord går igen flere gange i den første analyse af åbningstalen fra Venstres statsminister Lars Løkke Rasmussen. Ordet kommer fra Holbæk Kommunes socialdemokratiske borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen.

For ved middagstid talte statsministeren traditionen tro til Folketingets åbning på den første tirsdag i oktober, der markerer, at et nyt år for Folketinget går i gang. En åbningstale, som Christina Krzyrosiak Hansen fulgte tæt fra sit kontor på rådhuset i Holbæk.

- Det var en tale, der ikke var særlig overraskende. Skulle jeg have givet mit bud på, hvordan Lars Løkke Rasmussens åbningstale ville være, var det nok sådan her. Jeg synes, at talen peger i mange retninger. Jeg synes, der bliver lovet mange ting, hvilket jo tyder på, at vi nok snart får et valg, siger borgmesteren i Holbæk Kommune.

Sundhedsreform bekymrer borgmester

I åbningstalen talte Lars Løkke Rasmussen om rigets tilstand, og han kom blandt andet ind på sundhedsområdet. Han foreslår, at regeringen går i spidsen for at oprette 21 sundhedsfællesskaber, der skal bringe behandlingen tættere på patienterne. Et forslag, regeringen vil komme nærmere ind på i sit kommende sundhedsudspil.

Statsministerens åbingstale skabte bekymring hos den socialdemokratiske borgmester i Holbæk Kommune, Christina Krzyrosiak Hansen. Foto: Jesper Truelsen - TV ØST.
Statsministerens åbingstale skabte bekymring hos den socialdemokratiske borgmester i Holbæk Kommune, Christina Krzyrosiak Hansen. Foto: Jesper Truelsen - TV ØST.

Men Lars Løkke Rasmussen nævnte ikke, hvilken konsekvens det får for regionerne – heriblandt Region Sjælland. Og det bekymrer den socialdemokratiske borgmester.

- Det var svært at tyde, hvad der helt præcist blev sagt i talen omkring det her. Lukker regionerne, eller gør de ikke? Det, der bekymrer mig mest, er, at når man skal ind og lave den her store sundhedsreform, kommer Lars Løkke Rasmussen så til at gøre det, han har gjort før, spørger Christina Krzyrosiak Hansen retorisk og fortsætter:

- Kommer han til at lave en reform, hvor der er mere fokus på systemer end på mennesker? Hvor mennesket bliver glemt. Det bekymrer mig. Og så bekymrer det mig, om de er i gang med at lukke regionerne, for hvad betyder det for vores sygehus i Holbæk? Kan vi så sikre tryghed på samme måde, som vi kan kunnet før. Det er vores vigtigste opgave. Og jeg er lidt bange for, at Lars Løkke gambler med det nu, tilføjer Holbæk Kommunes borgmester.

Uddannelse manglede i åbningstale

Christina Krzyrosiak Hansen hæfter sig også ved et af de emner, som Lars Løkke Rasmussen ikke talte om - nemlig sammenhæng.

- Det vigtigste, der manglede, var, hvordan man vil sikre sammenhæng i hele landet. Ikke bare i Region Sjælland, men i hele landet. Lars Løkke Rasmussen mangler at tale om decentralisering. Altså hvordan kan man få flere uddannelser ud lokalt, hvordan kan vi sikre, at flere unge mennesker bliver uddannet lokalt. Også her i Holbæk Kommune. Det mangler jeg et svar på, siger borgmesteren.

Her er et overblik over statsministerens tale:

play
trelleborg

Vikingeborg vil på verdensarvsliste – kan fordoble besøgstallet

play
Louise Hvitfeldt Hansen Nykøbing Falster

Corona får flere unge til at føle sig ensomme: - Hele ungdomsårgangen er presset

play
dtu.1

Opsendelse af rumsonder gik som planlagt – landede uden for Stenlille

playliveblog
Coronavirus

Seneste nyt om coronavirus: Regeringen vil indføre krav om isolation efter rejser

Se flere