¨

Lokalt band på plejehjemsturné - spiller 50 koncerter på 10 dage

00:51

Plejehjemsbeboerne er glade for, at påsken begynder med musik. Video: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Bandet Fede Finn og Funny Boyz er taget på en 10 dage lang turné, hvor de giver 50 lynkoncerter på plejehjem på Sjælland.

- Jamen, det elsker jeg. Elsker musik. Jeg kunne godt sidde og høre det en hel dag, hvis jeg kunne få lov.

Helga Agnethe Hansen er uforbeholden i sin ros til dagens arrangement på plejecentret Stenhusbakken i Holbæk. Bandet Fede Finn og Funny Boyz er trukket op i en rullende koncertscene på den anden side af havehegnet.

Corona-krisen betyder, at beboerne på landets plejecentre ikke må få besøg af pårørende.

- Så holder vi os på behørig afstand 10-20 meter, og så skruer vi bare lidt op, siger siger Lennart Johannessen, manden bag navnet Fede Finn.

Richard Ragnvald klarer vest for Storebælt. Der klarer han 50 plejehjem på 10 dage, og vi klarer 50 plejehjem herovre

Lennart Johannessen, Fede Finn og Funny Boyz

Beboerne er glade for, at påsken begynder med musik.

- Jeg synes, det var godt. Det var sjovt, og der kom lidt pep på, siger Merle Sonne, beboer på Stenhusbakken i Holbæk.

Anonym sponsor har finansieret projektet

Det er en anonym sponsor, der delvist har finansieret det stort opsatte projekt, hvor Fede Finn og Funny Boyz og Richard Ragnvald rejser rundt og giver halv times-koncerter.

- Richard Ragnvald klarer vest for Storebælt. Der klarer han 50 plejehjem på 10 dage, og vi klarer 50 plejehjem herovre, siger Lennart Johannessen.

Artiklen fortsætter efter artiklen.

Der var også en scene til gårsdagens koncert. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Turnéen begyndte i mandags. Onsdag spillede bandet koncerter i Holbæk, Tølløse, Ortved og Ringsted.

Selv om koncerterne på plejecentrene ikke kan erstatte alle de koncerter, som coronavirussen har sat en stopper for, så er Lennart Johannessen alligevel i godt humør.

- Vi er superglade for at køre rundt i Danmark og så gøre nogle mennesker, der har været spærret inde i fem uger, glade, siger Lennart Johannessen.

Og glade - det er både de ansatte og beboerne.

- Jeg tror, at det er mange år siden, at de har været til koncert. Og så kan vi give dem en her. Det kan vi leve meget højt på, siger Helle Simonsen, social- og sundhedshjælper på Stenhusbakken i Holbæk.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App