Lejere kritiserer kommuner - stor forskel i håndtering af skimmelsvamp

Der er stor forskel på, hvordan man håndterer problemer med skimmelsvamp i kommunerne. Det møder kritik fra Lejernes Landsorganistion LLO.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lona Motyka fra Sakskøbing kan mærke, hvor svamp og fugt kommer op igennem hendes nye gulvtæpper. 

På væggene sidder tapetet løst, og langs vindueskarmen er der pletter af mug. Efter blot syv måneder opdagede hun, at der var skimmelsvamp i den bolig, som hende og datteren boede i.

quote Kommunen har været forstående, og de har været hurtige

Lone Motyka, Sakskøbing

Det problem står hun langt fra alene med. 

TV2 ØST har tidligere fortalt, hvordan lejere i Tølløse lever længe med skimmelsvamp i deres boliger, uden der bliver gjort noget ved det. Det ser dog helt anderledes ud på Lolland, hvor Lona Motyka bor.

I Guldborgsund og Lolland kommuner har man nemlig ansat en person, som kommer ud, så snart en lejer melder om mistanke om skimmelsvamp.

- Jeg ringede til kommunen, og sendte billederne af huset, og så ringede de hurtigt tilbage og sagde, at de gerne ville komme og kigge på det. Og alt det skete indenfor fem dage, siger Lona Motyka.

Læs også
Svamp og mug overalt i lejlighed i Tølløse - LLO går til kommunen
Læs også
Svamp og mug overalt i lejlighed i Tølløse - LLO går til kommunen

I Guldborgsund og Lolland Kommune vælger de som det første at komme på uanmeldt besøg, hvor udlejeren ikke er til stede.

- Kommunen har været god, og de har været forstående, og de har været hurtige, siger Lona Motyka.

Problematisk proces i Holbæk Kommune 

I Holbæk Kommune er processen anderledes.

Her tilsender kommunen et spørgeskema til lejeren, som skal udfyldes. Spørgsmålene handler om alt fra måden, der gøres rent på, til om emhætten i lejemålet virker.

quote Mange lejere vil tænke, at de ikke orker det spørgeskema

Marianne Berg, juridisk rådgiver, LLO, Nykøbing Falster

Det møder stor kritik fra Lejernes Landsorganisation LLO.

- Mange lejere vil tænke, at de ikke orker det spørgeskema, siger Marianne Berg, juridisk rådgiver, LLO, Nykøbing Falster.  

Samtidig varsler Holbæk Kommune altid udlejeren, inden de kommer på besøg i boligerne.

Artiklen fortsætter under billedet.

Åndedrætsbesvær, hovedpine og problemer med koncentrationen, er nogle af de virkninger, man kan få ved at bo i en bolig med skimmelsvamp
Åndedrætsbesvær, hovedpine og problemer med koncentrationen, er nogle af de virkninger, man kan få ved at bo i en bolig med skimmelsvamp Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

Derfor kommer Holbæk Kommune i næste uge på planlagt besøg hos lejerne i Tølløse, hvor både lejere og udlejer er tilstede.

- Problemet kan være, at lejeren føler sig presset til at lukke udlejeren ind, så udlejeren kan begynde at ordne de her ting ved at vaske ned og male over, og så har vi problemet igen, siger Marianne Berg.

I Holbæk Kommune mener de, at det er vigtigt, at både lejer og udlejer er til stede under besøget fra kommunen.

Skimmelsvamp hos Nick
Læs også
Lever i lejligheder befængt med skimmelsvamp: - Vi bliver syge
Skimmelsvamp hos Nick
Læs også
Lever i lejligheder befængt med skimmelsvamp: - Vi bliver syge

- Det giver rigtig god mening, at vi er der sammen med udlejer, og at det ikke kun er en lejer eller en udlejer, men at parterne bliver bragt sammen. Vi skal ikke tage parti for den ene eller den anden, siger Rasmus Uhrbrand Damkjær, som er afdelingsleder i Holbæk Kommune.

quote Vi skal ikke tage parti for den ene eller den anden

Rasmus Uhrbrand Damkjær, Afdelingsleder i Holbæk Kommune

Åndedrætsbesvær og problemer med koncentrationen er nogen af de bivirkninger man får, hvis man bor i en bolig med skimmelsvamp.

Derfor er Lona Motykas hus i Sakskøbing blevet erklæret uegnet at bo i, og derfor skal hun og hendes datter nu genhuses.

- Vi glæder os rigtig meget til, at vi kan finde noget andet at bo i, som er i orden, siger Lona Motyka.

HVORDAN OPDAGER DU SVAMPESKADER, OG HVAD GØR DU VED DEM?

  • Skjolder på vægge, lofter og gulve kan være tegn på fugt– og evt. svampeskader. Skjolderne kan være sorte, grå, gule eller hvide. Kontakt ejendomsfunktionæren og/eller udlejer, hvis du tror, der kan være tale om fugt eller svamp.
     
  • Har du fået skader, kan du bruge rodalon eller klorin til at fjerne det med. Det skal sidde i 20 min. Husk at klorin afbleger.
     
  • Synes du der lugter muggent i boligen, så undersøg skabe, bag møbler, ved rør osv. Buler tapetet, så mærk om der er fugtigt.
     
  • Har du tørretumbler i din bolig er det vigtigt, den har sin egen udsugningskanal. Du kan også købe en kondenstørretumbler, der ikke kræver udsugning.
     
  • Tjek køkken- og badeafløb for utætheder. Finder du nogen, så kontakt ejendomsfunktionæren eller udlejer.
     
  • Undersøg om den mekaniske udsugning kan holde et stykke papir oppe, og tjek om emhætten fjerner al dampen, når du f.eks. koger pasta. Det er vigtigt at udsugningsventiler og emhættens filter holdes helt rene.

    Kilde: Lejernes Landsorganisation, LLO

Nyhedsoverblik