Lastbil med tank bragede ind i bro – kørte ulovligt 250 kilometer

Der kan være en betydelig bøde på vej til den lastbilchauffør, der fredag kørte en stor tank ind i en bro. 

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der kan være en betydelig bøde på vej til den lastbilchauffør, der fredag kørte en stor tank ind i en bro. 

Da en lastbil fredag kørte ind i Danmark ved Padborg, så startede en række lovbrud, der først stoppede, da en stor metaltank på en sættevogn ramte en jernbanebro i Holbæk og kilede sig fast. 

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til TV2 ØST. 

quote Nu skal vi have kortlagt dels selve uheldet – og set på, hvilke regler, der er overtrådt på vejen mod uheldsstedet. Det ser ud til at blive en dyr affære

Charlotte Tornquist, Midt- og Vestsjællands Politi.

- Lasten efter lastbilen var så stor, at bilen skulle være kørt som en specialtransport, og skulle have indhentet en særtransporttilladelse på forhånd. Der er en række særlige krav til sådan en transport, og en række af disse regler blev overtrådt, fortæller Charlotte Tornquist fra Midt- og Vestsjællands Politi. 

Læs også
Opdateret: Lastvogn med stor tank kiler sig fast under jernbanebro - nu er den trukket fri
Læs også
Opdateret: Lastvogn med stor tank kiler sig fast under jernbanebro - nu er den trukket fri

Kendte ikke reglerne

Uheldet skete klokken 11.09 fredag, da lastbilen med en stor, hvid tank på en sættevogn efter sig drejede ind under jernbanebroen ved Jernbanepladsen ved Valdemar Sejrs Vej.  Her blokkede den sig fast under broen i vejens yderspor. 

Grafik: Jakob Olling.

Det var her uheldet skete, hvor en tankvogn påkørte en bro og kilede sig fast.
Det var her uheldet skete, hvor en tankvogn påkørte en bro og kilede sig fast. Foto: Jakob Olling - TV2 ØST

- Chaufføren forklarede efter uheldet, at han ikke kendte de regler, som han overtrådte. Men både chaufføren og hans firma skal altså kende reglerne, fastslår Charlotte Tornquist. 

quote Både chaufføren og hans firma skal altså kende reglerne

Charlotte Tornquist, Midt- og Vestsjællands Politi.

Ingen kom til skade ved uheldet, hvor der skete en del skade på lastbilen og lasten, men hvor broen selv gik fri for nævneværdig skade. 

Kort efter uheldet valgte man dog at lukke helt for trafik på stedet, fordi der var risiko for, at lasten på lastbilen kunne vælte ned over trafikanterne. Først sidst på eftermiddagen var alt fjernet og vejen kunne genåbne. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Sådan så det ud fredag formiddag i Holbæk, hvor en tankvogn påkørte en bro og kilede sig fast.
Sådan så det ud fredag formiddag i Holbæk, hvor en tankvogn påkørte en bro og kilede sig fast.

250 kilometer uden tilladelse

Lastbilen er indregistreret i Tyskland – og havde tidligere på dagen kørt ind i Danmark fra Padborg - mere end 250 kilometers kørsel fra Holbæk. Og lovovertrædelserne startede i det øjeblik, hvor den  32-årige chauffør fra Litauen krydsede grænsen. 

- Der er ikke tvivl om, at der er tale om en overtrædelse af loven. Men nu skal vi have kortlagt dels selve uheldet – og set på, hvilke regler, der er overtrådt på vejen mod uheldsstedet. Det ser ud til at blive en dyr affære, siger Charlotte Tornquist, der understreger, at sagen endnu ikke er færdigbehandlet af politiet.  

Uheldet skete lige ved Holbæk Station, men påkørslen fik ingen konsekvenser for togdriften. Broen blev efterfølgende undersøgt af en sagkyndig fra Vejdirektoratet, der ikke fandt problemer.  


Nyhedsoverblik