Lars kåret som bedste pædagog

Pædagog Lars Villadsen fra Krummeluren i Mørkøv er kåret som Danmarks bedste vuggestuepædagog.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er nok ikke en hemmelighed, at forældre sætter stor pris på, når der er gode pædagoger i børnenes vuggestuer. Og her i midten ser vi ham, der har fået titlen som den allerbedste. Han hedder Lars Villadsen, og han blev i dag fejret i institutionen Krummeluren i Mørkøv.

Det er månedsmagasinet Vores Børn, der har søsat konkurrencen, som Lars Villadsen vandt ret så sikkert. Ud af mere end 800 indstillinger med fem andre nominerede fik han 12.000 personlige stemmer. Det svarer til mere end halvdelen.

Lars Villadsen tror selv, at han er populær blandt børnene fordi han altid er rolig, og fordi han forsøger at møde børnene på en ligeværdig facon.

På den måde tror jeg, at det er derfor at børnene kan mærke, at man kan lide dem og igen, så kan de jo lide en igennem det, siger han til TV ØST.

I dag fik institutionen besøg af Rasmus Klump for at markere udnævnelsen, og hovedpersonen fik blomster og ungerne fik et gavekort.

Han håber dog, at hverdagen ovenpå udnævnelsen hurtigt kommer tilbage.

- Det vigtigste er jo at dagligdagen fungerer, og det gør den jo, så er det jo bare at børnene har det godt. Og det er jo vigtigere må man sige, end at have en titel, siger han.

 


Nyhedsoverblik