Landevej åben for trafik igen efter brand i lastbil

Landevejen er igen helt åben for trafik efter flere timers oprydningsarbejde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Opdatering
Artiklen blev klokken 19:11 opdateret med oplysningen om, at vejen er delvist spærret. Artiklen blev kl. 20.45 opdateret med oplysningen om, at vejen er helt åben for trafik igen.

Rute 57 Ringstedvej i Holbæk umiddelbart syd for Holbækmotorvejen var tidligere på aftenen helt spærret i begge retninger på grund af brand i lastbil.

Det oplyste Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter. 

Politiet har været i gang med at rydde op efter lastbilbranden, og nu er der igen helt åbent for trafik i begge retninger.

Det oplyser vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands Politi til TV2 ØST.

Klokken 18:59 oplyste politiet på Twitter, at vejen er delvis åben, og at trafikken - med forsigtighed - kan glide i begge retninger.

Der er ifølge politiet ingen tilskadekomster i forbindelse med branden.

Begge spor er spærret på Rute 57
Begge spor er spærret på Rute 57 Foto: Michael Johannessen
Lastbilen kører med grus.
Lastbilen kører med grus. Foto: Michael Johannessen
Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med branden.
Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med branden. Foto: Michael Johannessen