Læk af 100 ton gødning er landets første miljøskadesag: - Det er sjældent, en hel å bliver udslettet

Tilbage i september skete der en læk på en slange, som betød, at der flød 100 ton gødning ud i Tuse Å. Nu er det endt som landets første miljøskadesag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det ender som Danmarks første miljøskadesag.

Nemlig lækken på en slange fra en maskinstation i Holbæk tilbage i begyndelsen af september, som betød, at 100 ton flydende gødning flød ud i Tuse Å.

Det førte til en omfattende fiskedød på en 15 kilometer lang strækning – og nu ender den altså i Miljøstyrelsen som landets første miljøskadesag. Og det glæder formanden for fiskerifællesskabet Tuse Å’s Ørredsammenslutning, Rune Hylby.

udklip.jpg
Læs også
Slamudslip og massiv fiskedød:
Miljøstyrelsen går ind i sag om forurening i å
udklip.jpg
Læs også
Slamudslip og massiv fiskedød:
Miljøstyrelsen går ind i sag om forurening i å

- Det er selvfølgelig ærgerligt, at det er så stor en sag, det er klart nok, men vi er glade for, at det bliver bragt op på et lidt højere niveau. Netop for også at tilkendegive omfanget af det konsekvenserne af det, siger Rune Hylby.

- Det er sjældent, at en hel å og et helt å-system nærmest bliver udslettet, og det har vi jo været vidne til her. Det er jo titusindvis af fisk, der døde.

Artiklen fortsætter under billedet.

Rune Hylby glæder sig over, at sagen nu bliver taget op af Miljøstyrelsen.
Rune Hylby glæder sig over, at sagen nu bliver taget op af Miljøstyrelsen.

Maskinstation vil ikke udtale sig

Der er tale om en miljøskadesag, fordi der blandt andet er sket betydelig skade på naturressourcer, fiskedød samt omfattende død af småkravl i vandløbet. Den såkaldte tilstandsklasse i vandløbet har ændret sig, lyder det. 

- Vandprøver har vist kritiske iltniveauer og meget høj koncentration af ammonium, lyder det fra Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.

Ifølge Holbæk Kommune er det Thorslunde Maskinstation, der er ansvarlig for gylleslangen og dermed også for forureningen. Maskinstationen har ikke ønsket at udtale sig.

Slam-udslip 4
Læs også
Kommune har fundet synderen bag stort slamudslip - flere end 10.000 fisk er døde
Slam-udslip 4
Læs også
Kommune har fundet synderen bag stort slamudslip - flere end 10.000 fisk er døde

Hver en sten skal vendes

Hvad håber du, der sker nu?

- Jeg håber naturligvis, at man efter at have vendt hver en sten, at man finder ud af, hvad man kunne have gjort bedre? Hvordan kunne vi undgå det? Og hvad skal der så til for at genetablere ørredbestanden og alle de andre fisk og smådyr, der er gået tabt?, lyder det fra Rune Hylby.

- Og der er det klart, at når det er bragt op på et nationalt plan, at så får vi en mere objektiv vurdering af hele sagen.

Artiklen fortsætter under billederne.

 
  Foto: Johnny D. Pedersen / skadestedsfotograf.dk
Sådan her så det ud, efter slammet var rendt ud i Tuse Å.
Sådan her så det ud, efter slammet var rendt ud i Tuse Å. Foto: Johnny D. Pedersen / skadestedsfotograf.dk

Hvordan står det til i dag?

- Det står sådan til, at alle de fisk, der døde i september, de kommer selvfølgelig ikke igen lige nu. Det vil sige, at der mangler liv i åen. Det, vi ser nu, er, at der i forbindelse med opgangen og gydningen af ørrederne, at der er ørreder, der trækker op og gyder nu. Naturen starter fra nul nu, og der er det klart, vi gerne vil være med til at hjælpe naturen så meget som muligt, og vi vil gerne have speedet processen lidt op, siger Rune Hylby.

Se eller gense indslaget: Sådan her så det ud, da frivillige fiskere knoklede for at fjerne en masse døde fisk fra Tuse å efter et massivt slamudslip.

Nyhedsoverblik