Hver fjerde dansker lider i større eller mindre grad af kroniske smerter.
En lidelse, som lægerne ofte har svært ved at udrede. Men nu er der håb for bedre udredning og bedre behandling.
Jeg vil tro, at 250.000 eller flere går rundt med kroniske smerter i Region Sjælland
WHO har nemlig meldt ud, at kroniske smerter fremover skal anses som en sygdom i sig selv på linje med for eksempel diabetes og KOL. Det er gode nyheder, mener Ole Bo Hansen, der er specialeansvarlig overlæge på det tværfaglige smertecenter på Holbæk Sygehus:
- Det kan give oplysning, oplysning og mere oplysning. Det er jo sådan, at hverken læger eller sygeplejersker lærer ret meget om smerter, og hvad det er på deres uddannelser. Så jeg håber, at WHOs udmelding kan give os en vej ind til politikerne, siger Ole Bo Hansen, der også sidder med i en gruppe med blandt andre Sundhedsstyrelsen, som skal sikre bedre vilkår for patienter med kroniske smerter.
Artiklen fortsætter under videoen.
Region Sjælland er særligt hårdt ramt
Der er god grund til at interessere sig for kroniske smerter, hvis man bor i vores landsdel. Ifølge Ole Bo Hansen er der formentligt langt flere smertepatienter her, end de 200.000 statistikken tilsiger.
- Det er en region, der er ringere stillet socialt, end så mange andre steder i landet. Jeg vil tro, at 250.000 eller flere går rundt med kroniske smerter, siger han.
Der er tale om noget virkeligt fysisk. Det er ikke noget, patienterne bilder sig ind
På listen over de mest almindelige smerter er: Kroniske rygsmerter, gigt- og ledsmerter, fibromyalgi, kronisk hovedpine, piskesmæld og smerter efter nerveskade.
Artiklen fortsætter under billedet.
En af dem, der lever med nerveskader, er 46-årige Pia Frederiksen fra Vig. For 15 år siden gik en 15 minutter lang håndoperation galt, og hun fik klippet nogle nervebaner over. I dag lever hun med kroniske smerter hver dag og nat, altid, som hun siger. Hun er førtidspensionist og kan på den måde klare sin hverdag ved at tage tingene i sit eget tempo. Men udredningen tog tre år, hvor hun levede i et veritabelt smertehelvede:
- Jeg kastede op af smerterne. Jeg arbejdede, kastede op og sov, fortæller hun i dag.
Lange udredninger skal være kortere
Det er de lange udredninger, hvor patienterne må vandre fra specialist til specialist, som både Ole Bo Hansen og Pia Frederiksen håber på, kan blive kortere efter WHOs udmelding.
Det bør ikke være så svært. Det er helt enkelt smerter, der har varet i over tre måneder
- Der findes jo også nationale forløbsprogrammer for både diabetes og KOL og hjertekarsygdomme og det kunne være et stort, stort ønske, at det også kom på smerteområdet. Sådan så de praktiserende læger også ved, hvad de skal stille op med de her mennesker, der kommer rendende med smerter, siger Pia Frederiksen, der også er formand i Foreningen af Kroniske Smertepatienter, FAKS.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Det er ikke noget, patienterne bilder sig ind
Ifølge Ole Bo Hansen handler det både om, at patienterne selv skal blive bedre til at acceptere, at de ikke kan helbredes, men også om, at kroniske smerter som diagnose skal stilles hurtigere, end det sker i dag.
Jeg håber i hvert fald det kommer til at betyde, at vi bliver taget lidt mere seriøst
- Det bør ikke være så svært. Det er helt enkelt smerter, der har varet i over tre måneder. Og der er tale om noget virkeligt fysisk. Det er ikke noget, patienterne bilder sig ind. Det er hjernen, der har opdaget et problem og derfor sender smertesignaler, ligesom hvis man havde brækket et ben, siger han.
For Pia Frederiksen handler det også om forståelse fra både læger og det omgivende samfund:
- Jeg håber i hvert fald det kommer til at betyde, at vi bliver taget lidt mere seriøst. Jeg håber, at man begynder at forstå, at det her er faktisk ganske invaliderende. Det kan godt være, at vores smerter er usynlige, men de belaster os maksimalt på alle mulige områder.