¨

Lå på lur og truede med lægte

Foto: TV ØST

Politiet efterlyser en mand, der mandag forsøgte at gennemføre et røveri mod en butiksansat i Holbæk. Flugtbilen – der havde gule lygter - efterlyses også.

En lang aften med overarbejde blev mandag til en grim oplevelse for en butiksansat fra Ekspert/Punkt1 i Holbæk Megacenter.

Da manden var færdig med dagens arbejde låste han sig ud af butikken af bagindgangen – og blev her antastet af en mand, der ville spørge om noget.

- Da der blev svaret ja, hævede manden en lægte, og truede manden for at få ham til at udlevere butikkens omsætning, fortæller Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi til TV2 ØST.

Havde ingen penge

Røveren vidste ikke, at manden ikke havde siddet og arbejdet med dagens omsætning – og at han ikke havde nogen kontanter på sig.

Offeret blev da også både temmelig vred og paf over røveriforsøget, og gik truende frem mod røveren, der tog flugten mod en flugtbil, hvor en medskyldig ventede.

- Bilen beskrives som meget rusten på bagsmækken, og havde hverken nummerplade eller nummerpladelys bagpå, fortæller Martin Bjerregaard. Bilen havde dog meget karakteristisk gulligt lysende forlygter, der måske kan være med til at identificere bilen, fortæller han.

- Vi håber, at nogen kan genkende den rustne bil med de gule forlygter. Underrøveriforsøget kørte en bil med et ældre ægtepar forbi på Stenhusvej. Måske har de set bilens nummerplade på forsiden, siger Martin Bjerregaard.

Efterlysning

Politiet efterlyser samtidig også røveren.

Han beskrives som:

  • Mand, 22-28 år.
  • Anden etnisk oprindelse end dansk. Efter alt at dømme arabisk.
  • Talte dansk med accent
  • 175-180 cm høj
  • Iført sort jakke og mørke cowboy-bukser

 Hvis du kan genkende røveren eller flugtbilen, så kontakt meget gerne Midt- og Vestsjællands politi på telefonnummer 1-1-4.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App