Kvinde blev frarøvet bil

En kvinde blev fredag eftermiddag tvunget ud af sin bil i Holbæk af to mænd.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

To mænd truede fredag en kvinde til at udlevere nøglerne til sin bil.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands politi.

Ifølge Nordvestnyt tvang to mænd hende til at udlevere bilnøglerne, inden de kørte væk i bilen.

Begge mænd bliver beskrevet som høje. Den ene havde en rød hættetrøje på, mens den anden havde en tatovering på halsen.

Hændelsen fandt sted omkring klokken 14.00 fredag nær havnen i Holbæk ved Stark-hallen.

Kvindens bil var en sort Renault Megane stationcar med registreringsnummeret HG 56 187.

Politiet oplyser lørdag eftermiddag til TV ØST, at de to røvere endnu ikke er pågrebet.