Kvælerslange blev efterlyst - nu er den fundet og i sikkerhed

Den pytonslange, der lørdag formiddag blev set i Holbæk, er blevet fundet af to lokale mænd, der var gået på jagt efter den.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Så sluttede eventyret for den pytonslange, der lørdag formiddag blev spottet i det fri af en hundelufter ved Holbæk Atletikstadion.

quote Han har åbenbart forstand på krybdyr, så han kunne bekræfte, at det var en kongepyton på cirka en meters længde

Martin Bjerregaard, kommunikationsrådgiver, Midt- og Vestsjællands Politi.

Mandag blev den nemlig fundet og indfanget af to mænd fra lokalområdet, der på eget initiativ var taget ud for at lede efter den.

Mændene fandt den på Borgmestergårdsvej - altså i samme område, som slangen sidst blev set lørdag formiddag.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

- Der var to krybdyrsinteresserede, eksperter eller hvad man nu skal kalde det, fra Holbæk, der i privat regi var taget ud i området for at lede efter den. De fandt den, og nu er den så hjemme i sikkerhed hos den ene af de to mænd, fortæller Martin Bjerregaard, kommunikationsrådgiver hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Det var i området her ved Borgmestergårdsvej at slangen først blev set, lørdag, og siden fundet, mandag.
Det var i området her ved Borgmestergårdsvej at slangen først blev set, lørdag, og siden fundet, mandag. Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Kongepyton på én meter

Politiet modtog beskeden om, at pytonslangen var blevet indfanget klokken 15.30 mandag eftermiddag.

- Han har åbenbart forstand på krybdyr, så han kunne bekræfte, at det var en kongepyton på cirka en meters længde, fortæller Martin Bjerregaard.

Slange i Holbæk
Læs også
Pytonslange spottet i Holbæk – ring til politiet, hvis du ser den
Slange i Holbæk
Læs også
Pytonslange spottet i Holbæk – ring til politiet, hvis du ser den

Ifølge krybdyrsfangerne har slangen det godt, og den har fået midlertidig logi i et af mændenes ”mange terrarier”. Her får den lov at blive, indtil den rigtige ejer eventuelt melder sig.

Slangen er en kvælerslange, så den er derfor ikke giftig.

- Men nu er den i sikkerhed – også for alle andre. Og det er jo fint, at de har taget den med sig, så der kan blive skabt tryghed i lokalområdet igen, siger Martin Bjerregaard.

Politiet ser fortsat gerne, at ejeren til slangen melder sig.


Nyhedsoverblik