Kundby-pigens mor: Min datter ville ikke bombe nogen

Fredag er det Kundby-pigens mor, der er i vidneskranken. Her fortæller hun, at hun kontaktede kommunen, efter pigen konverterede til islam.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På tredjedagen i retssagen mod den nu 17-årige terrortiltalte pige fra Kundby er i gang. Og første vidne er pigens mor. 

Hun fortæller, at hun kontaktede kommunen, efter pigen konverterede til islam. Men selv om moren var bekymret, tror hun ikke på, at datteren kunne gøre alvor af bombetruslerne.

Konverteringen skete, efter pigen havde været på sit livs første ferie til Tyrkiet. Men da hun kommer hjem, ændrer hun sig meget, fortæller moren i retten. 

Moren bliver bekymret. Pigen har fået en overvældende interesse for Tyrkiet. Hører tyrkisk musik og vil lære sproget. Og senere vil hun heller ikke spise svinekød.

Moren fortæller, at hun derfor kontakter kommunen. Hun vil gerne have råd og vejledning til situationen, men føler ikke, at hun får det. En medarbejder fra kommunen besøgte pigen på skolen for at tale med hende, men ifølge moren havde sagsbehandleren råbt af pigen og sagt, at hun er syg i hovedet.

Møde med PET

quote Det lugter stærkt, men jeg aner ikke, hvad det er

Kundby-pigens mor

På et tidspunkt kom politiet midt om natten, da en mand, hun havde kontaktet pr. sms, havde slået alarm. Det var en besked omhandlende hellig krig. Politiet tog en snak med pigen.

Efter dette natlige besøg kontakter moren igen kommunen.

- Men der sker ikke noget, siger hun.

På et møde med en person fra PET fik moren nogle råd.

- Han siger, at jeg ikke skulle være bekymret, siger moren i retten.

- De mente ikke, hun kunne finde på at lave noget.

Moren finder seddel, hvor der står jihad

Moren bekræfter, at hun brændte pigens pas. Det var angiveligt, fordi kommunen havde fortalt, at hun skulle gøre det. 

Anklageren spørger nu ind til et opkald, som moren har foretaget. Opkaldet er på baggrund af, at moren og en mand er ved at renovere det hus, som moren og datteren bor i. Her finder de en skål med mistænkelig væske.

- Det lugter stærkt, men jeg aner ikke, hvad det er, siger moren.

Hun kontakter politiet, som efter morens mening ikke tager det seriøst. Herefter finder moren også en skotøjsæske med nogle forskellige sedler og andet. Hun kan genkende håndskriften som sin datters. Det er den seddel, hvor der blandt andet står jihad og "Gud er stor" på arabisk.

quote Jeg tænker, det er fordi hun er blevet mobbet, at hun har søgt kontakt, opmærksomhed og samhørighed med nogle

Kundby-pigens mor

Dagen efter blev datteren anholdt.

Pigen havde problemer

Moren fortæller også, at pigen og morens tidligere mand ikke kom godt ud af det sammen. Det ender med, at moren forlader manden og flytter ind i en lejlighed i Fårevejle. 

Pigen flytter ind hos moren og begynder på Sydskolen i Fårevejle. Hendes biologiske far har aldrig været en del af pigens liv.

Pigen har dog problemer og skærer blandt andet i sig selv. Moren fortæller i retten i dag, at hun på et tidspunkt bliver kaldt hen på skolen, da datteren har skåret i sig selv i et frikvarter. Pigen er blevet mobbet det meste af sin af sin skolegang, fortæller moren.  

- Jeg tænker, det er fordi hun er blevet mobbet, at hun har søgt kontakt, opmærksomhed og samhørighed med nogle, siger moren i dag.

Herefter bliver hun sendt på et opholdshjem - Nordstjernen i Nykøbing Sjælland, hvor hun bor i otte måneder. 

I foråret 2015 kommer hun hjem til moren igen. På det tidspunkt er hun flyttet til Holbæk. Efter lidt tid skifter hun til Isefjordskolen i Holbæk. Det er en god periode ifølge moren. 


Nyhedsoverblik