Kritik fra dyrlæge: Myndigheder bør rykke på fritgående husdyr

En dyrlæge fra Mørkøv ved Jyderup fik ingen hjælp fra hverken Dyrenes Beskyttelse eller politiet, da hun ringede om to fritgående geder. Så tog hun selv affære.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

2 geder, der spankulerer omkring.

Det er synet, man har kunnet møde i områderne omkring Mørkøv ved Jyderup.

Det har dyrlæge Iben Vedersø, som i dag efter afvisninger om hjælp fra Dyrenes Beskyttelse og Politiet, tog sagen i egen hånd.

Derfor var hun tirsdag ude og forsøge at fange dyrene selv.

Dyrenes beskyttelse vil ikke foretage sig noget, for ifølge protokollen rykker de først ud, når nogle dyr er i nød. Og i et landområde som Mørkøv i vejret som det har været de sidste par dage, kan man ikke sige, at de mangler vand eller mad.

Det vrænger Iben Vedersø dog på næsen af.

- De er jo ikke til fare for nogen mennesker, når de render rundt på marken hernede, nej, men vi kan ikke bare sige, at om 2 timer, så er de ikke oppe på vejen, siger hun.

Politiets ansvar

Iben Vedersø anerkender, at det i sidste ende er politiet, der har ansvaret for ro og orden, også for fritløbende husdyr som geder.

- Det er en potentiel fare, som politiet skal tage sig af, siger hun.

Hos politiet er de enige. Men vicepolitikommissær fra Midt- og Vestsjællands Politi slår dog fast, at det for politiet først og fremmest gælder om at prioritere.

- Hvis der er heste på motorvejen, kommer vi selvfølgelig. Men det gælder altså om at prioritere. Hvis vi skal sætte et eksempel op, er vi nok nødt til at tage ud til et trafikuheld og fravælge to fritgående geder, hvis det er det, det handler om.

- Jeg håber bare på lidt bedre samarbejde for fremtiden. Det kan ikke være rigtigt, at Dyrenes beskyttelse ikke rykker ud. Det måtte politiet gerne ringe til dem og sige.

Og gederne – de blev skam fanget af den ihærdige dyrlæge.


Nyhedsoverblik