Krig om banner

Ingen valgkamp uden sure miner. Og tilsyneladende heller ikke i Holbæk, hvor et stort socialdemokratisk banner på en gangbro tværs over een af byens indfaldsveje skabte vrede hos Venstre

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Banneret, som reklamerede for den socialdemokratiske  borgmesterkandidat Sine Agerholm, var knapt oppe, før Venstre klagede. Venstre mente nemlig, at banneret var anbragt i strid med regulativet og partiet henvendte sig øjeblikkeligt til direktionen i kommunen med krav om, at det blev fjernet.

Socialdemokraterne oplyser, at de havde fået kommunens tilladelse til at bruge gangbroen til det pågældende banner, men kommunen har nu trukket denne tilladelse tilbage

- Det overrasker mig godt nok, at det har været Venstre så magtpålæggende at få banneret ned, siger Sine Agerholm,

Hun kan i øvrigt fortælle, at nogle åbenbart har haft mere end travlt med at effektuere kommunens beslutning om at tilbagetrække tilladelsen til at hænge banneret op.

- Bannerne blev allerede fjernet natten til søndag - af hvem ved vi ikke, men det var i hvert fald ikke af os. Vi er nemlig uenige i den måde kommunen har tolket regulativets tekst på, så den ville vi gerne have afprøvet, så vi havde ikke tænkt os, at overgive os uden kamp, siger Sine Agerholm.


Nyhedsoverblik