Det var ellers planen, at den og fire andre rådgivninger rundt om i landet skulle erstattes af rådgivninger tæt på de store kræfthospitaler. Samtidig skulle kommunerne sikre tilbud til færdigbehandlede patienter, men de kommunale tilbud halter bagefter, og derfor fortsætter centrene deres arbejde.
- Vi bevarer lokalerne og et vist personale, indtil der er et ligeså godt tilbud i kommunerne. Om det tager fem måneder eller fem år at få de tilbud på plads, ved jeg ikke. Men vi bliver så længe, der er behov, siger Anne Nissen, leder af patientstøtteafdelingen i Kræftens Bekæmpelse i en pressemeddelelse.