Konservative i Holbæk kræver stop for sportsby

Holbæk Kommune skal spare 200 millioner kroner, og det får det konservative medlem af byrådet til at kræve et stop for arbejdet med Holbæk Sportsby.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Står det til det konservative byrådsmedlem i Holbæk Kommune, Michael Suhr, så skal al arbejde med den kommende Holbæk Sportsby stoppe. Kommunen har nemlig for store økonomiske problemer, til at arbejdet kan fortsætte.

Det skriver Sjællandske.

Holbæk Kommune skal barbere næste års budget ned med 204 millioner kroner, hvis alt skal løbe rundt, og Michael Suhr er ikke i tvivl om, at Holbæk Sportsby er en af synderne.

- Jeg ser klart en sammenhæng med, at sportsbyen skulle stemmes igennem før besparelserne. Det er klart, at Konservative vil kræve, at arbejdet med sportsbyen sættes i bero. Så må vi betale den erstatning, der skal til. Hvis vi har bundet noget af kassebeholdningen til Holbæk Sportsby, kan vi ikke bruge de penge til noget andet, siger han til Sjællandske.

quote Uanset om vi etablerer Holbæk Sportsby eller ej, vil udfordringen være den samme.

Søren Kjærsgaard (V), borgmester

Flere partier er enige

Og den udlægning er både Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance enige i.

- Når man er presset på likviditeten, så ville det være underligt, at det ikke hang sammen. Den dag, den første bold ruller, har vi taget 244 millioner kroner op af kassen. Så efterlader man et hul, og så bliver vores likviditet presset. Så mange penge har vi ikke i kassen, siger byrådsmedlem Søren Stavnskær (LA).

Hverken Socialdemokraterne eller Venstre-borgmester Søren Kjærsgaard mener dog, at arbejdet med Holbæk Sportsby har betydning for kommunens underskud.

- Uanset om vi etablerer Holbæk Sportsby eller ej, vil udfordringen være den samme: Vi bruger flere penge på skoler, ældre, det specialiserede område og flygtninge, end vi har indtægter til, skriver borgmesteren således i et nyhedsbrev fra Venstre i Holbæk Kommune ifølge Sjællandske.

Budgettet for Holbæk Kommune skal endeligt vedtages 5. oktober.

play
Hans Jørgen Kolmos

Professor om britisk virusvariant på plejehjem: - Bekymrende, men ikke uventet

play
Kildemarkscenteret i Næstved

Tre beboere smittet med britisk coronavariant på plejehjem i Næstved

play
trelleborg

Vikingeborg vil på verdensarvsliste – kan fordoble besøgstallet

play
Louise Hvitfeldt Hansen Nykøbing Falster

Corona får flere unge til at føle sig ensomme: - Hele ungdomsårgangen er presset

play
dtu.1

Opsendelse af rumsonder gik som planlagt – landede uden for Stenlille

playliveblog
Coronavirus

Seneste nyt om coronavirus: Regeringen vil indføre krav om isolation efter rejser

Se flere